 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Frysetid: 3½ time. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser til Æblesorbet:
750 g syrlige æbler, fx Belle de Boskoop 
Kogelage:
3 dl æblejuice 
200 g sukker (2½ dl) 
½ citron, saft af (¼ dl)
2 æggehvider 
Form: 1¼ l
*
Sådan laves Æblesorbet:
Kogelage:
1. Kog æblejuice, sukker og citronsaft op i en gryde og kog
under omrøring, til sukkeret er helt opløst. 
 
2. Skræl æblerne, fjern kernehuset og del æblerne i mindre
stykker. 
 
3. Kog æblerne møre 8-10 min. i kogelagen ved svag varme. 
 
4. Blend æbler og kogelage, eller purér det gennem en sigte.
 
5. Hæld æbleblandingen i en form og sæt den i fryseren. 
Rør i den af og til og skrab hver gang siderne ned, så
sorbeten ikke fryser flaget, men bevarer en grødet konsistens. 
 
6. Pisk æggehviderne stive og vend dem i sorbeten, når den
er halvfrossen efter ca 1½ times frysning. 
 
7. Frys sorbeten færdig yderligere ca 2 timer. 
Rør i den af og til, så længe det lader sig gøre, og server
sorbeten frossen, men ikke hård. 
Server fx Nøddekager eller Kniplingekager med
mandler til. 
 
Tips: Kugl sorbeten op og anret den portionsvis,
gerne pyntet med et par citronmelisseblade. 
Holdbarhed i fryser: ca 3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Æbler
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------