 
 
   
Her serverer vi en mættende æggeret med kartofler og skinke krydret med frisk purløg. Denne lidt
salte ret kan forberedes i god tid og varmes, når det er spisetid. 
Tid: ca 1 time,
heraf 45 min i ovnen. 4 pers. 
 
# Ingredienser
750 g kogte kolde
kartofler 
1 løg 
300 g røget skinke 
4 æg
4 dl mælk 
1 tsk salt 
1 dl fintklippet
purløg 
 
* Fremgangsmåde
1. Pil de kogte
kolde kartofler og skær dem i skiver. 
 
2. Pil løget og hak
det fint. 
 
3. Skær skinken i
strimler. 
 
4. Læg kartofler,
løg og skinke lagvis i et letsmurt ovnfast fad. 
Slut med kartofler. 
 
5. Pisk æggene
sammen med mælk, salt og purløg og hæld blandingen over kartoflerne. 
 
6. Bag retten i en
200 °C varm ovn i ca 45 min. 
Server med rårevne
gulerødder. 
 
Tips: Hvis du vil have en anden smag på retten, kan
du krydre æggemassen med 1-2 tsk karry. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Æg
 
Se alle de bedste opskrifter med Røget skinke
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------