 
 
   
Forret. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: ca 30 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Østersfrikassé med fjerkrælever
125 g kyllingelever (frossen, optøet) 
1 æg 
2½ dl fløde 
salt og peber 
smør til formene 
12 friske østers 
 
Kogelage:
2 dl (tør) hvidvin 
½ gulerod 
½ porre 
50 g champignon 
25 g smør 
salt og hvid peber 
Ovnfaste portionsforme 
*
Sådan laves Østersfrikassé med fjerkrælever
1. Befri kyllingeleverne for årestammer og eventuelle
galdeaftegninger. 
 
2. Sæt ovnen på 150 °C. Sæt et fad med vand i ovnen. 
Vandet skal stå et par cm over bundene på formene. 
 
3. Blend kyllingeleverne og ægget ensartet, ca 1 minut. 
Tilsæt fløde, krydr med salt og peber og blend endnu 1
minut. 
Eller purér leverne gennem en sigte og rør æg, fløde og
krydderier i. 
 
4. Smør portionsformene og fordel levermassen i og bag dem i
et forvarmet vandbad, 30 min. 
 
5. Åbn østerserne over en skål eller dyb tallerken, så
østerssaften opsamles. 
Si saften gennem et rent klæde eller et tyndt lag pladevat
lagt i en sigte, så der ikke kommer splinter med fra skallerne. 
Skær østerskroppene fri af skallerne. Læg østerserne i en
skål. 
 
6. Gør grønsagerne i stand. Snit gulerod og porre i
tændstiktynde strimler. 
Skær champignonerne i tynde skiver. 
 
7. Kom østerssaft, hvidvin og grønsager i en gryde. Krydr
med salt og peber. 
Kog lagen et par min. 
Pisk smørret i lidt ad gangen og tag gryden fra varmen. 
 
8. Kom østerserne i saucen. 
Bring den netop i kog og tag den straks fra varmen. 
 
Anretning:
9. Vend leverpureerne ud på varme tallerkener. 
Hæld østers, grønsager og sauce ved og server straks med Croûtoner
eller Toast Melba
til. 
 
Tips: Anden fjerkrælever kan bruges. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Østers
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------