Babymadsleksikon
BLADSELLERI
Babyer under 6 mdr
må ikke spise bladselleri, da bladselleri ligesom spinat, fennikel, rødbede,
knoldselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må
baby godt spise bladselleri, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større
mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige
grønsager.
Se også afsnittet Vær
opmærksom på nitratrige grønsager til baby
BÆR
Alle friske bær bør
skylles grundigt, inden de anvendes.
DE OFFICIELLE
KOSTRAD
I Danmark har vi
officielle kostråd til, hvad vi bør spise for at få dækket behovet for
næringsstoffer. I daglig tale kaldes de "De 10 kostråd". Du kan læse
meget mere om De officielle kostråd på www.altomkost.dk og www.sst.dk.
DIÆT
Med mindre der er en
lægefaglig grund til diæt, skal børn ikke sættes på diæt. Udelukkelse af
råvarer eksempelvis kød, fisk eller mælkeprodukter kan få uheldige følger for
barnets helbred både nu og på længere sigt.
D-VITAMIN
I sommerhalvåret får
vi D-vitamin gennem huden fra solens stråler. Solen er vores vigtigste kilde
til D-vitamin, men for en baby, som ikke bør få direkte sol, er det ikke nok
til at dække behovet. Da varieret mad ikke bidrager med nok D-vitamin, skal din
baby derfor have tilskud af D-vitamin frem til 2 år. D-vitamin styrker
dannelsen af knogler og tænder. Fra maden får vi D-vitamin fra især fede fisk
som sild, laks og makrel samt fra torskerogn. I kød, æg, ost, smør og mælkeprodukter
er der kun meget lidt D-vitamin, og i vegetabilske madvarer stort set ingen. I
vinterhalvåret er det derfor ekstra vigtigt, at vi spiser de D-vitaminrige
madvarer.
FENNIKEL
Babyer under 6 mdr
må ikke spise fennikel, da fennikel ligesom spinat. rødbede, knoldselleri,
bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må
baby godt spise fennikel, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større
mængder spises, skal der gå
14 dage, før baby
igen må spise en af de nitratrige grønsager.
Se også afsnittet Vær
opmærksom på nitratrige grønsager til baby.
FROSNE BÆR
Til de mindste børn
anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle typer frosne bær, grundet risiko for
virus, koges mindst 1 minut, inden de bruges i smoothies, yoghurt, syltetøj,
desserter og lignende. Det gælder kun frosne bær og ikke friske.
FULDKORN
De mest almindelige
fuldkorn er rug, havre, hvede, byg, ris, hirse og tørret majs. Fuldkorn
betyder, at alle dele af kornet er med også kim og skaldele. Fuldkorn har det
højeste indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. Babyer og små børn har
også brug for fuldkorn og kostfibre, da fuldkorn bidrager med vigtig næring,
mætter godt og holder maven i gang. Se også Kostfibre. Sætter du rug og
fuldkornshvede i blød, før du laver grød eller bager langtidshævet brød, får
din babys krop lettere ved at optage kornets mineraler. Sæt derfor grød og dej
til brød i blød natten over og gerne længere. Hvis du ikke selv bager brød, bør
du gå efter brød mærket med fuldkornslogoet "Vælg fuldkorn først".
Vær opmærksom på, at
solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, boghvede, vilde ris og quinoa
ikke er fuldkorn og derfor ikke har samme næringsværdi som fuldkorn.
GLUTEN
Gluten er et
protein, som findes i hvede, byg, rug og havre. Hvede har det højeste
glutenindhold. Der er ikke gluten i hirse, majs, ris, boghvede og quinoa.
Når baby i 4-6 mdrs-alderen
starter på overgangskosten, anbefales det at variere grøden med mel og flager
fra korn med og uden gluten og i stigende mængde give grød med gluten. Men også
vedblive med indimellem at give grød uden gluten. Der er ikke dokumentation
for, at gluten først bør gives efter 6 mdrs alderen for at forebygge sygdommen
cøliaki. Ved cøliaki må personer holde en livslang diæt uden gluten.
GRØD
Grød er en god kilde
til næringsstoffer, og de fleste babyer kan heldigvis lide grød. I overgangsperioden
anbefales det at starte med grød uden gluten i variation med grød med gluten.
Fra grød med gluten får baby desuden lidt flere kostfibre, som holder maven i
gang. Efterhånden som baby i overgangsperioden spiser større portioner og mere
forskellig mad, øges mængden af grød med gluten og dermed fuldkorn. Fortsæt dog
også indimellem med at give de mindre fiberholdige grødtyper uden gluten.
Gode korntyper til
den første grød uden gluten er majs, hirse og boghvede. Korn med gluten er
hvede, rug og byg. Der er mest gluten i hvede. Almindelig havre går også for at
være et korn med gluten, da havre både på marken og i møllen bliver blandet med
små mængder korn med gluten.
Selvom både quinoa
og ris er uden gluten, anbefales det at vente med quinoa som den første grød og
begrænse brugen af rismel til baby. Læs mere om gluten, rismel, fuldkorn og
quinoa.
GRØNT DRYS OG
BLADGRØNSAGER Se separat afsnit.
HAVREDRIK
Havredrik frarådes
som erstatning for modermælkserstatning eller komælk, men kan til
mælkeallergikere bruges i små mængder i madlavningen. Havredrik indeholder
meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og
mineraler.
HONNING
Børn under 1 år
frarådes al honning, også i bagværk, grundet risiko for alvorlig forgiftning.
Det er en bakteriespore i honningen, som forårsager forgiftningen. Børn over 1
år og voksne må gerne spise honning.
HYLDEBÆR
Rå hyldebær
indeholder giftstoffer, og selv få bær kan give børn symptomer på forgiftning.
Hvis du koger hyldebærrene i 15 til 20 minutter, er der ikke længere risiko for
forgiftning. Du kan bruge hyldebær til suppe, saft og syltetøj.
HØRFRØ
Hørfrø er frø med et
højt indhold af gode fedtstoffer. Men også et højt indhold af tungmetallet
cadmium, som ophobes i kroppen og med tiden kan belaste nyrerne, hvis der
indtages for store mængder. Undlad derfor at give dit barn hørfrø i for store
mængder. Der er ingen fare ved at bruge hørfrøolie.
HÅRD MAD
Hele rå gulerødder,
gulerodsstave og lignende hårde madvarer bør først gives, når dit barn tygger
rigtig godt, da de hårde madvarer øger risikoen for, at maden sætter sig fast i
halsen og lukker for luftvejene. Det er dit barns udvikling fremfor alderen, der
tæller, men de fleste børn er cirka 3 år, før de tygger godt.
Madvarerne kan
sagtens gives blendede, finthakkede eller fintrevne, ligesom gulerødder og
andre hårde madvarer kan koges eller steges møre og bløde, så dit barn
alligevel kan lære at tygge og bruge sine tyggemuskler. Vær også opmærksom på
andre hårde madvarer som fx kød og frugt og grønt med en sej skræl såsom agurk
og æbler. Bevar skrællen på æblet, for her sidder en masse god næring, men
blend æblet, kog en mos, eller skær æblet ud i bitte små tern eller
tændstikstave og giv skrællen nogle snit. Giv også skrællen på agurken nogle
snit, så den bliver findelt. Hold altid øje med dit barn, når det spiser, så du
nemt kan hjælpe, hvis maden fejlsynkes. Se også Mandler og nødder.
INDMAD
Indmad er en god
kilde til mange vigtige næringsstoffer, når baby skal vokse, og bør derfor
indgå i variation med andet rødt kød og fjerkræ, når baby fra 6 mdr må spise
kød, fjerkræ, fisk og æg. Indmad fås fra kalv, gris og kylling i form af lever
og hjerte. Giv det indimellem eksempelvis også som pålæg på brød.
JUICE OG SAFT
Juice og saft
indeholder både sukkerarter og syre, som kan optage pladsen for almindelig mad
og også skade tænderne. Vent derfor så længe som overhovedet muligt med af give
dit barn juice og saft.
KANEL
Babyer og små børn
bør ikke tilbydes kanel og kanelsukker for ofte og kun i små mængder. Det samme
gælder kanelholdigt bagværk som kanelsnegle og kanelgifler. I kanel findes et
stof som hedder kumarin. Indtager de mindste for meget kumarin, kan det give
skader på leveren.
KARTOFLER
Kartofler er en
vigtig spise, når man er en baby. Kartofler har en stor næringsværdi og
indeholder næsten alle vitaminer. De indeholder også mange mineraler. De kan
være en vigtig kilde til C-vitamin og kostfibre. Måltidsforsøg har vist, at de
er en af de madvarer, som mætte r bedst. Giv gerne din baby kartofler næsten
hver dag. Spist sammen med kød, fjerkræ, fisk og grønsager hjælper de også på
optagelsen af jern fra maden.
KERNER
Helt små børn kan ikke
fordøje hele fuldkorns kerner fra eksempelvis rug, byg og hvede. Undlad derfor
at give helt små børn brød med hele kerner i, men vælg i stedet brød, hvor
kernerne er malet til mel. Mel fra fuldkorn indeholder de samme vitaminer,
mineraler og kostfibre som de hele fuldkornskerner.
KNOLDSELLERI
Babyer under 6 mdr
må ikke spise knoldselleri, da knoldselleri ligesom spinat, fennikel, rødbede,
bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må
baby godt spise knoldselleri, hvis det kun udgør 1/lO af måltidet. Hvis større
mængder spises, skal der gå
14 dage, før baby
igen må spise en af de nitratrige grønsager.
Se også afsnittet Vær
opmærksom på nitratrige grønsager til baby.
KOKOSFEDT
Kokosfedt indeholder
meget mættet fedt. Mere end almindeligt smør. Selvom kokosfedt er vegetabilsk,
er det mættede fedt ikke sundere end smørrets. Varier derfor brugen af
kokosfedt med andre fedtstoffer.
KOSTFIBRE
Kostfibre er gode
for din baby, da de er med til at mætte og holde maven i gang. Det er blandt
andet fibrene fra grove grønsager og fuldkorn, som giver os en sund tarmflora.
Der er flest kostfibre i grød lavet på havre, rugflager, bygflager og
fuldkornshvede herunder også speltflager. Rugbrød og forskellige
fuldkornshvedebrød indeholder også mange kostfibre. Det samme gør frugt og
grønt, især grove grønsager. Små babyer har behov for kostfibre, men skal ikke
tilbydes nær så kostfiberrig mad som voksne, da kostfiberrig mad fylder meget i
deres lille mavesæk, og de derfor nemt bliver mætte, før de har fået dækket
deres behov for energi. Derfor bør babyer også indimellem tilbydes grød lavet
på eksempelvis hirseflager og boghvede og brød og boller bagt med finere hvidt
mel. Ved at tilsætte fedtstof til babys mad, er du også med til at sikre, at
maden ikke bliver for fattig på energi.
MANDELDRIK
Mandeldrik frarådes
som erstatning for modermælkserstatning eller komælk, men kan til
mælkeallergikere bruges i små mængder i madlavningen. Mandeldrik indeholder
meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og
mineraler.
MANDLER OG ANDRE
NØDDER
Mandler og nødder
indeholder mange sunde fedtsyrer og bør være en del af den varierede mad.
Babyer og småbørn må meget gerne få nødder og mandler, men sørg for, at de er
finthakkede eller blendede. Nødder og mandler er nemlig hårde at tygge og kan
sætte sig galt i halsen og lukke for luftvejen. Først når børn tygger rigtig
godt, kan hele nødder og mandler tilbydes. Se også Hård mad.
POPCORN, PEANUTS OG
LIGNENDE Kommer popcorn i den gale hals, kan de nemt ryge i lungerne. Undlad
derfor at give små børn popcorn, peanuts og lignende. Disse snacks har et højt
indhold af salt og fedt og bør kun gives i begrænset mængde til børn.
QUINOA
Quinoafrø er uden
gluten og kan anvendes i en varieret kost som korn. Quinoa har et pænt indhold
af vitaminer og mineraler samt protein ligesom hirse og havregryn. Nogle
quinoafrø kan dog smage lidt for bittert for din baby, hvorfor det er bedre
ikke at give quinoa som den allerførste grød. Brug altid afskallede frø til din
baby, og vask dem før brug.
RABARBER
Babyer under 6 mdr
må ikke spise rabarber, da rabarber ligesom spinat, fennikel, rødbede,
knoldselleri, bladselleri og rucola har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr
må baby godt spise rabarber, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større
mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige
grønsager.
Se også afsnittet Vær
opmærksom på nitratrige grønsager til baby. Rabarber indeholder i øvrigt
også oxalsyre og kan hvis de spises i store mængder være med til at hæmme
optagelse af kalk hos babyer og små børn, så nyd dem i små doser og ikke for
ofte.
RIS OG RISPRODUKTER
Ris indeholder
arsen, der er et grundstof, som kan være skadeligt i større mængder. Helt
almindelige ris må gerne indgå i din babys måltider, da variation er vigtig,
men det frarådes, at babyer og små børn får ris, rismelsgrød eller anden
risbaseret grød hver dag.
Da der også er arsen
i risdrik og riskiks, frarådes disse produkter helt til børn. Da små børn
spiser mere i forhold til deres lille kropsvægt, kan indtaget nemlig meget nemt
blive alt for stort.
ROSINER
Små børn under 3 år
bør samlet ikke få mere end 50 g rosiner om ugen, da rosiner kan have et højt
indhold af svampegift, som kan være skadeligt. Giv derfor kun rosiner i små
mængder og ikke hver dag. Det er vigtigt, at det er det samlede indtag, som
begrænses. Samme problem findes ikke i anden tørret frugt. Se også Tørret
frugt.
ROVFISK
Rovfisk eksempelvis
gedde, aborre, haj, tun, herunder tunbøffer, bør ikke gives til baby på grund
af fiskenes høje indhold af kviksølv. Se også Tun på dåse eller glas.
RUCOLA
Babyer under 6 mdr
må ikke spise rucola, da rucola ligesom spinat, fennikel, rødbede,
knoldselleri, bladselleri og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr
må baby godt spise rucola, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større
mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige
grønsager.
Se også afsnittet Vær
opmærksom på nitratrige grønsager til baby.
RØDBEDE
Babyer under 6 mdr
må ikke spise rødbede, da rødbede ligesom spinat, fennikel, knoldselleri,
bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må
baby godt spise rødbede, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet.
Hvis større mængder
spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige grønsager.
Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby.
RÅ GULERØDDER
Babyer og småbørn,
som ikke tygger godt, bør undlade rå gulerødder som gnavegrønt da de kan få de
hårde gulerødder galt i halsen. Kog i stedet gulerødderne til en konsistens, så
barnet stimuleres til at tygge, eller riv dem på et rivejern. Se også Hård mad.
SALT
Ved at undgå salt
tidligt i barndommen, kan risikoen for forhøjet blodtryk senere i livet
mindskes, da smagen af salt er vanedannende. Aktiv saltning af maden i
overgangsperioden bør derfor undgås, især i den første mad du giver. Når din
babyer blevet lidt ældre, kan den spise med af jeres mad, hvis den kun er
saltet let. Vær opmærksom på, at færdigprodukter som pesto, ost, pølse, brød,
konserves og pålæg ofte indeholder meget salt. Du kan skære ned på saltet ved
at begrænse disse produkter, lave hjemmelavet brød og pålæg samt give rester
fra aftensmaden.
SKRÆL PÅ PASTINAK OG
SELLERI
I pastinak, selleri
og persille og i citrusfrugter som citron og lime findes nogle
sundhedsskadelige stoffer furokumariner som især små børn ikke bør få for mange
af. Stofferne findes især i skrællen, så pastinak og selleri bør altid
skrælles. Er de skadede eller angrebet af svamp, skal de kasseres, så indtaget
af furokumariner mindskes.
SOJADRIK
Sojadrik kan ikke
anvendes som erstatning for modermælkserstatning eller komælk. Da soja
indeholder stoffer med svage østrogenlignende virkninger, og der er usikkerhed
om kort- og langtidseffekten af et højt indtag hos drenge og piger i
barndommen, er anbefalingen, at indtaget af sojadrik hos børn bør begrænses
også hos mælkeallergikere.
Sojadrik kan indgå i
små mængder i madlavningen, fra barnet er 1 år gammel, men kan tidligst
tilbydes at drikke/spise, fra barnet er 2 år, forudsat barnet spiser sundt og
varieret og vokser normalt.
Sammenlignet med
komælk har sojadrik nogenlunde samme proteinindhold, men der er et lavere
naturligt indhold af vitaminer og mineraler i sojadrik. Nogle typer sojadrik er
tilsat kalk muligvis for at ligne komælk.
SOLSIKKEKERNER
Solsikkekerner har
ligesom hørfrø et højt indhold af tungmetallet cadmium, der hvis det indtages i
alt for store mængder kan skade nyrerne. Undlad derfor at give børn solsikkekerner
i for store mængder. Der er ingen fare ved at bruge solsikkeolie. Se også
Hørfrø.
SPINAT
Babyer under 6 mdr
må ikke spise spinat, da spinat ligesom fennikel, rødbede, knoldselleri,
bladselleri, rucola og rabarber har et højt indhold af nitrat. Fra 6-12 mdr må
baby godt spise spinat, hvis det kun udgør 1/10 af måltidet. Hvis større
mængder spises, skal der gå 14 dage, før baby igen må spise en af de nitratrige
grønsager. Se også afsnittet Vær opmærksom på nitratrige grønsager til baby.
SQUASH
Smag altid på din
squash, inden du bruger den. Smager den bittert eller metalagtigt, skal den
smides ud. Den meget bitre smag skyldes stofferne cucurbitaciner. En mundfuld
squash er nok til, at man kan blive syg. Samme stoffer findes også i agurk og
honningmelon, så smag også på dem inden brug.
SUKKER
Sukker kommer fra
roer og sukkerrør og indeholder ingen næringsstoffer. I en lille mavesæk kan
søde sager snildt tage pladsen fra rigtig mad. Der er derfor god grund til at
begrænse indtaget. Omvendt er det godt at skelne mellem de store mængder sukker
i fx saftevand, slik og nogle kager og så de små mængder af sukker, der bruges
ved tilsmagning, som krydderi i saucen og sødme på grøden eller en pandekage.
SVESKER OG SVESKE
MOS
Svesker er tørrede
blommer. De bør ikke gives, før din babyer 6 mdr, og det kun som en del af den
varierede mad det vil sige i begrænset mængde. Se Tørret frugt. Har dit barn
forstoppelse, bør du ikke give sveske mos, men kontakte din læge eller
sundhedsplejerske.
TUN PÅ DÅSE ELLER
GLAS
Da selv små tun
indeholder kviksølv, frarådes det, at børn under 3 år spiser tun fra dåse eller
glas. Først når dit barn er 3 år, må det få tun på dåse eller glas, og højest
hvad der svarer til en almindelig dåse om ugen. Det anbefales dog helt at undgå
hvid tun og albacoretun.
TØRRET FRUGT
Vær opmærksom på, at
tørret frugt har et højt energiindhold og ikke kan erstatte frisk frugt. Tørret
frugt kaldes også "sundt slik". Det skal altså anses som værende
netop slik og derfor også indtages i begrænset mængde ligesom andre søde sager.
VAND
Vand skal komme fra
den kolde hane, og det er den bedste måde at slukke tørsten på. Når din baby
starter på skemad, kan den få koldt vand i en kop. Det skal bare være små
mængder til maden, så det lærer at drikke af kop. Senere kan du også give vand,
når barnet i løbet af dagen er tørstigt.
VEGANSK KOST
Når man lever på en
vegansk kost, fravælger man æg, mælk og alle andre produkter fra dyr.
Sundhedsstyrelsen fraråder vegansk kost til babyer og småbørn. Vegansk kost har
ofte et lavt indhold af energi, og barnet kan med sin lille mavesæk have svært
ved at få opfyldt sit energibehov.
VEGETARKOST
De to mest
almindelige vegetarformer er lakto-vegetar, som udelukker kød, fjerkræ, fisk og
æg, men får mælkeprodukter, og lakto-ovo-vegetar, som kun udelukker kød,
fjerkræ og fisk, men får æg og mælkeprodukter.
Babyer kan godt være
vegetarer, det vil sige leve uden kød, fjerkræ og fisk og evt æg, så længe
maden er varieret og indeholder tilstrækkelig med bønner, linser og andre
jernholdige madvarer. Der kan dog være risiko for mangel på visse vitaminer og
mineraler, afhængigt af hvor mange animalske produkter (æg, ost, mælk)
måltiderne indeholder, og hvor varieret den øvrige mad er.
Mælken og den første
overgangskost er den samme som for andre babyer. Fra 6 mdr bør maden så
suppleres med bælgfrugter og evt æg i stedet for kød, fjerkræ og fisk. Der
gælder de samme vitamin- og fedtstofanbefalinger for babyer på vegetarmad som
for andre babyer.
ÆG
Da der fortsat er
risiko for salmonella, bør æg som pålæg altid serveres hårdkogt til mindre
børn. Almindelige æg kan bruges i æggekage og omelet, hvis æggekagen bages
færdig i fx ovn, og omeletten vendes på panden. Da pandekager, kager,
farsretter og postejer alle gennemvarmes, kan almindelig rå æg sagtens anvendes
i disse retter.