
 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25-30 min. Stegetid: ca. 30 min. (4 personer)
Middelsvær at lave. Retten er dyr. Retten kan fryses; holdbarhed: 3 måneder. 
 
# Ingredienser til Agerhøne,
grydestegt:
4 unge agerhøns 
75 g smør  
1-1,5 dl fløde 
1-1,5 dl hønsebouillon 
1 spsk rønnebær- eller ribsgele 
salt og peber 
 
Endvidere:
evt. lidt Maizenamel 
evt. et par dråber kulør 
 
* Sådan laves Agerhøne,
grydestegt:
1. Gør agerhønsene i stand. Se Agerhøne. 
 
2. Krydr fuglene indvendigt og udvendigt med salt og peber
og brun dem i rigeligt smør i en tykbundet gryde. 
 
3. Dæmp varmen, hæld fløden ved, når agerhønsene er brune og
lad dem stege svagt under låg ca. ½ time, så skal de være møre. 
Når låret løsner nemt, er de færdige. 
 
4. Tag agerhønsene op og hold dem varme, fx i en lun ovn. 
 
5. Kom bouillonen i gryden og kog op. 
Lad skyen koge lidt ind uden låg for god varme. Smag til med
salt og peber. 
Skyen kan jævnes med lidt Maizenamel rørt ud i koldt vand. 
Et par dråber kulør kan være påkrævet af hensyn til en
appetitlig farve. 
Pisk geleen ud i saucen. 
 
6. Anret agerhønsene på et varmt, halvdybt fad - evt. delt
en gang - hæld lidt af saucen over og Server resten til. Sammen med mere gele. 
 
Tips: Agerhøns kan også steges i ovn som almindelig
kylling, men den fine smag lider derved. 
Bouillonen kan koges af vingespidser, hals, indmad og et
hakket løg, der brunes i en gryde, dækkes med koldt vand og koger under låg en
halv time, før den sies og er parat. 
Se de bedste opskrifter med
Agerhøne
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------