
   
En vellykket forbindelse: Stegen tilberedes efter vestlig tradition, men saucen laves som i
det fjerne østen - Du får succes med denne opskrift 🎵
Til 4 personer. Tilberedning:
40 min. (plus tid til marinering)
# Ingredienser
2 spsk flydende
honning 
3 spsk soja 
1 spsk citronsaft 
salt og peber 
2 tørrede røde
chilier 
2 kapsler
stjerneanis 
1 kg okseklump i et
stykke 
3 spsk olie 
1½ dl hvidvin 
¼ l oksekødsfond 
2 bundt forårsløg 
saucejævning til
mørk sauce 
 
* Tilberedning
1. Honning, sojasauce og citronsaft røres
sammen med lidt salt og peber. 
Chilierne smuldres, stjerneanis skæres i småstykker, og begge dele tilsættes. 
Kødet lægges i en
frysepose sammen med marinaden. 
Posen lukkes godt og
vendes og drejes, så marinaden bliver fordelt godt på kødet. 
Lad kødet marinere i
posen i 2 timer i køleskabet. 
 
2. Kødet tages ud af posen. Gem marinaden. 
Brun kødet kraftigt
på alle sider i varm olie. 
Kog panden af med
marinaden og hvidvinen. 
Hæld oksekødsfond
ved, og bring det hele i kog. Stil panden til side. 
Kødet lægges på en
bradepande og steges midt i ovnen i 25 min ved 200 °C (varmluft 180 °C). 
 
3. Forårsløgene gøres i stand og skæres i 6 cm
lange stykker. 
Skær flere snit i
dem med en skarp kniv ved hver ende, og læg stykkerne i koldt vand. 
 
4. Kødet pakkes ind i alufolie og hviler i 7
minutter. 
Saucen bringes i kog
igen. 
Jævn den med lidt saucejævning, smag til med salt og peber og si den. 
Kødet skæres i
skiver og serveres med saucen og de afdryppede forårsløg. 
 
Energi pr. portion:
53 g protein, 19 g fedt, 14 g kulhydrater = 446 kcal (1869 kJ) 
 
 
HVIL I FRED 
Under hviletiden
afspændes fibrene i stegen, og saften bliver regelmæssigt fordelt. Først derefter
er stegen rigtig saftig og mør.
 
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1 person eller Mad på 30 min. 
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.