På bare en halv time laver du denne lækre bøf med urtewokkede løg og frisk parmesanost.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
4 skiver oksemørbrad à ca. 150 g
1 tsk groftkværnet sort peber
1 dl tør rødvin
TIL LØGENE:
300 g små perle-, skalotte- eller forårsløg
1 spsk olie
2 spsk hvidvinseddike
2 tsk rørsukker
1 tsk frisk timian
TIL SERVERING:
60 g parmesanost
dampede grønsager
evt. sennep
* Tilberedning
1. Afpuds kødet og bind evt. en bomuldssnor om
hver bøf for at holde dem sammen.
Gnid dem med peber og lad dem marinere i
vinen i ca. 10 min.
2. Pil løgene og del dem hvis de er store.
Opvarm olien ved jævn varme på en teflonpande eller
i wokken, tilsæt løgene og brun dem i ca. 5 min.
3. Hæld vineddike, sukker og timian på og læg låg på.
Dæmp varmen og lad løgene simre ca. 10 min, eller
til de er møre.
4. Forbered grillen og opvarm kullene, til de er hvide eller
sæt elgrillen på højeste varme.
Pensl grillristen, eller en grillpande, med olie og
grill kødet 3-4 min på hver side, alt efter hvor rødt det
skal være.
5. Anret kødet på et serveringsfad.
Læg løgene ved siden af og drys tynde flager af parmesanost
over.
Server dampede grønsager og en god sennep til.
Tips:
At høvle parmesanost går let.
Anvend et rivejern eller en skarp kniv.
Allerlettest går det med en kartoffelskræller.
Mellem byerne Modena og Parma ligger parmesanlandet
- et himmerige for osteelskere! Parmesanost skal være så
frisk som muligt og serveres friskreven.
I Italien anvender man parmesan til så mange retter,
at osten kaldes "det italienske køkkens ægtemand".
På italiensk hedder osten "parmigiano".
Pr. portion: Energi: Kcal 288 = kj 1209
Kulhydrat 8 g Protein 37 g Fedt 12 g (38%) Fibre 1 g
• Mørbraden er det magreste stykke af oksekødet.
• Parmesanost er så fyldig i smagen, at der kun behøves
nogle tynde flager.
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød, Kalvekød eller Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.