 
 
   
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 35 min. Stegetid: 25 min. Let at lave. Høj pris. (4 personer) 
 
 
# Ingredienser
til Bøf Rydberg:
400 g velhængt oksekød (inderlår eller tykstegsfilet) 
6 store kartofler 
1 stort løg 
salt og peber 
75 g smør 
lidt worcestershiresauce (engelsk sauce) 
1 spsk hakket persille 
 
* Tilberedning Bøf
Rydberg:
1. Skræl kartoflerne og skær dem i 1 cm store terninger. 
Skyl dem i koldt vand og tryk dem tørre i et viskestykke. 
 
2. Pil og hak løget. 
 
3. Skær oksekødet i 1-2 cm store terninger. 
 
4. Brun ca. halvdelen af smørret på en stegepande og steg
kartoffelterningerne heri ca. 15 min. 
 
5. Kom halvdelen af det hakkede løg i og lad
kartoffel-løgblandingen stege yderligere 5-8 min. 
Krydr med salt og peber, læg kartoflerne på et varmt fad og
hold dem varme. 
 
6. Steg kødterningørne på alle sider i få minutter, krydr
med salt og peber, tilsæt det resterende løg og lad det stege yderligere et par
minutter på en varm pande i rigeligt, gyldent smør. 
 
7. Anret kødterningerne på fadet ved siden af de stegte
kartoffelterninger. 
Dryp med worcestershiresauce og drys hakket persille over. 
 
Tips: Det kød, der er brugt her, er velhængt og må
ikke stege for længe. Det skal være rosa indeni. 
 
Se alle de bedste opskrifter med oksekød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------