 
 
   
Tilbehør Salat. Arbejdstid: 20 minutter. Let at lave. Lav pris. (4 personer) 
   
# Ingredienser
til Bønnespiresalat, kinesisk:
200 g bønnespirer 
100 g champignon 
1 rød peber 
4 stilke blegselleri 
 
Marinade:
3 spsk olie 
1 spsk vineddike 
1 spsk sojasauce 
salt og peber 
 
* Tilberedning Bønnespiresalat,
kinesisk:
1. Skyl bønnespirerne godt i koldt vand. 
Rengør champignonerne under rindende, koldt vand og skær dem
i skiver. 
 
2. Skyl peberfrugten, fjern frøstol og kerner og skær den i
tynde strimler. 
Skær blegsellerien i små tern eller stykker. 
 
3. Rør marinaden sammen og hæld den over grønsagerne, vend
salaten godt og stil den koldt til servering. 
 
Tips: Salaten egner sig som tilbehør til stegte kød-
og fiskeretter. Eller som forret med grove flutes til. (Portionen skal så
fordobles). Bønnespirernes milde, lidt nøddeagtige smag gør dem velegnede som
supplement i næsten alle råkostsalater. 
Champignon og peber kan erstattes med små æblestykker og
strimler af skinke og overhældes med en olie-eddike dressing. 
 
Se de bedste opskrifter med Bønnespirer
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------