
 
Duftende, indbagte
æbler er en virkelig delikatesse. Se vores dejlige forslag med syltetøj, marcipan,
rosin og appelsinfyld.
Til 5 personer. Tilberedningstid:
20 min. Bagetid: ½ time. Ikke fryseegnet 
 
# Ingredienser
5 store, faste æbler
2 dl vand 
4 spsk melis 
solbærsyltetøj (se variationer)
10 g smør 
Creme: 
2½ kaffefløde 
2 æggeblommer 
3 spsk melis 
2 tsk maizenamel 
½ tsk vaniljesukker 
 
* Fremgangsmåde
1. Skyl æblerne,
skræl dem og fjern kernehuset. 
De må ikke deles. 
Kog dem møre i vand
og sukker (ca. 10 min.). 
 
2. Lad dem dryppe af
og stil dem i et smurt ovnfast fad. 
Fyld dem med
syltetøj. 
 
3. Bring fløden i
kog. 
 
4. Pisk æggeblommer,
melis og maizenamel sammen. 
Pisk den varme fløde
i. 
Hæld cremen tilbage
i gryden og varm den op, til den jævner. 
Den må IKKE koge.
Smag den til med
vaniljesukker og hæld den i fadet til æblerne. 
 
5. Bag æblerne i en
varm ovn ved 175 °C i ½ time. 
De serveres lune fra
fadet. 
 
Variationer: 
Fyldet til æblerne
kan varieres på forskellig vis: 
 
Marcipanfyld
Riv 75 g marcipan på
den grove side af råkostjernet. 
Rør det med 1 spsk
melis og 1 æggehvide. 
 
Rosinfyld
Rør 25 g smør blødt
med 1 spsk mørk farin. 
Tilsæt 1 dl rosiner
og evt. 1 spsk portvin. 
 
Appelsinfyld
Rør 2 spsk god, stiv
appelsinmarmelade med 2 spsk appelsinsaft og 1 tsk fintreven appelsinskal. 
 
 
Bageæbler kan
skrælles helt eller delvis. Fjern kernehuset. 
 
 
Pres citronsaft over
frugten, så frugtkødet ikke bliver mørkt. 
 
 
Fyld æblerne og stil
dem i et ovnfast fad. 
Bag dem i ovnen.