 
 
   
En hurtig frokost
eller middag, som med garanti alle kan lide. Fyldet består af klassiske
pizzaingredienser - tomat, ost og oliven. Retten er nem og god
Tid: ca 15 min,
heraf ca 5 min i ovnen. 4 pers. 
 
# Ingredienser
1 lang baguette 
2 dl parmesanost 
1 dl tomatpuré 
1-2 fed hvidløg 
1 tsk basilikum 
1 glas grønne oliven
½ dl soltørrede
tomater 
salt og peber
2 dl reven ost med
stærk smag 
 
* Fremgangsmåde
1. Skær brødet midt
over. 
Flæk dem derefter på
langs så du har to over- og to underdele. 
 
2. Tag lidt af
indmaden ud og læg det i en skål. 
 
3. Tilsæt
parmesanost, tomatpuré, presset hvidløg og basilikum. 
Rør det godt sammen.
 
4. Skær olivenerne i
skiver og tomaterne i strimler. 
Rør det i skålen.
Smag til med salt og peber. 
 
5. Fordel blandingen
over brødene. Drys med reven ost. 
 
6. Stil brødene på
en bageplade og gratiner ved 250 °C i 5 min.
 
7. Server
baguettepizzaerne med en blandet salat.
 
Tips: Portionsbaguetter kan også anvendes til disse
pizzaer. 
De deles på langs. Gå i øvrigt frem som anvist. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pizza
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------