En ret med en vidunderlig stærk smag af ingefær, som er
typisk for kinesisk madlavning. De blandede peberfrugter gør den til en
farvesymfoni.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
2 spsk jordnøddeolie
1 dåse a 225 g bambusskud, afdryppede og skyllede
2½ cm frisk ingefær, fint hakket
1 lille rød peberfrugt, udkernet, tyndt strimlet
1 lille grøn peberfrugt, udkernet, tyndt strimlet
1 lille gul peberfrugt, udkernet, tyndt strimlet
1 porre, skivet
1¼ dl grønsagsbouillon
1 spsk lys sojasauce
2 tsk farin
2 tsk risvin eller tør sherry
1 tsk Maizena
2 tsk vand
1 tsk sesamolie
* Tilberedning
1. Varm olien i en forvarmet wok eller stor pande.
Olien hvirvles rundt, til den er meget varm.
2. Tilsæt bambusskud, ingefær, peberfrugter og porre; lynsteg
i 2-3 min.
3. Rør bouillon, sojasauce, farin, og risvin eller sherry i
og bring det i kog under omrøring.
4. Dæmp varmen og lad det simre 4-5 min, eller til grønsagerne
begynder at blive bløde.
5. Rør Maizena og vand sammen til en jævning.
6. Rør jævningen i wokken og bring det i kog under konstant
omrøring, til saucen er jævnet og klar.
7. Stænk sesamolie over grønsagerne og kog 1 minut.
Hæld retten op på et varmt fad og server straks.
Næringsindhold:
Kalorier 101. Sukker 5 g. Proteiner 3 g. Fedt 6 g.
Kulhydrater 9 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
Skal retten være mere krydret, tilsættes en hakket, frisk
rød chili eller nogle dråber chilisauce.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.