
   
 
Dessert. Arbejdstid: 25 min.
Bagetid: 30-35 min. Svær at lave.
Lav pris. Fryse-egnet. 
4 personer
 
# Ingredienser til Banansoufflé:
30
g smør
25
g hvedemel
1,5
dl piskefløde
1
dl mælk
1 spsk sukker
3 bananer
2 spsk citronsaft
3
æg
smør til formen 
Souffleform. 1,5 l 
 
* Sådan laves Banansoufflé:
1. Smelt smørret i en gryde og rør hvedemelet i. Det må ikke
tage farve. 
Pisk lidt efter lidt fløde og mælk i. Rør, til massen er
jævn. 
 
2. Kom sukkeret i og lad afbagningen koge svagt i et par
minutter. 
Tag den fra varmen. 
Sæt ovnen på 200 °C. 
 
3. Del æggene i blomme og hvide. 
Pisk æggeblommerne i den let afkølede soufflémasse - en ad
gangen. 
 
4. Mos bananerne let med en gaffel sammen med citronsaften. 
Blend dem til en jævn masse, eller purer dem gennem en
sigte. 
 
5. Bland straks
bananpuréen i soufflémassen. 
Pisk æggehviderne stive og vend dem heri. 
 
6. Smør souffleformen og hæld soufflemassen heri. 
Skålen må kun være ¾ fuld, da souffléen hæver kraftigt under
bagningen. 
 
7. Bag souffleen 30-35 minutter. Åbn ikke lågen imens.
Lind meget forsigtigt på lågen, hvis der ses til den. 
Souffléen skal være høj, let og gylden. 
 
8. Server straks. 
 
Tips: Det er en kendt regel, at gæsterne venter på
souffléen - aldrig omvendt. 
En let souffle falder en smule sammen ved mødet med temperaturen
uden for ovnen. 
Det sker der ikke noget ved. 
Lidt reven citronskal i souffledejen giver en frisk smag. 
En souffleform er en rund form med flad bund og lige sider. 
Den kan gøres højere med en kant af 3-lags alufolie eller
bagepapir. 
 
Se flere
opskrifter med Bananer
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------