 
 
   
  Sauce. Arbejdstid: 15 minutter. Kogetid: 10 minutter. Let at
lave. Lav pris.  
 
# Ingredienser til Bechamelsauce:
40 g smør 
2 spsk hvedemel 
5 dl mælk 
½ tsk salt 
1 knsp hvid peber 
1 knsp reven muskatnød 
 
* Sådan laves Bechamelsauce:
1. Smelt smørret i en tykbundet gryde, som ikke må være af
aluminium, da det kan misfarve mad med mælk. 
Smørret må ikke brune. Rør melet i og rør blandingen
ensartet. 
 
2. Tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. 
Fortsæt med at piske, til saucen jævner ensartet. 
 
3. Kog saucen, under konstant piskning, ved svag varme i 5
minutter. 
Smag til med salt, peber og reven muskatnød og lad den koge
yderligere et par minutter under omrøring. 
 
Tips: Bechamelsauce er uundværlig som basis for en
række saucer, ikke mindst i forbindelse med gratinering. 
En del af mælken kan udskiftes med kalve-, grønsags- eller
fjerkræbouillon, alt efter hvad saucen skal bruges til. 
 
Se flere opskrifter
med Sauce  
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------