
 Klassisk med et tvist
 
En god gang biksemad er ikke til at stå for. Sæt gerne to
pander i spil, for det her er en dejlig stor portion. Klassisk med et tvist
4 personer. Er I kun to  , så halver opskriften. Arbejdstid:
40 min. Stegetid. 25 min.
, så halver opskriften. Arbejdstid:
40 min. Stegetid. 25 min. 
 
# Ingredienser til Biksemad med bacon, spejlæg og tomatsauce:
Tomatsauce: 
1 løg 
1 spsk olie 
2 dåser hakkede tomater 
1 fed hvidløg 
¼ tsk cayennepeber 
2 tsk honning eller sukker 
2 spsk balsamico 
 
Biksemad: 
1 kg kartofler 
2 løg 
200 g bacon 
3 spsk olie 
2 tsk tørret timian 
2 tsk tørret oregano 
1 bundt persille 
salt og peber 
 
Tilbehør: 
4 æg 
½ spsk olie 
*
 
Sådan laver du Biksemad med bacon, spejlæg og tomatsauce:
Pil løget, hak det fint, og svits det i olien i et par min. 
Tilsæt tomater og presset hvidløg, og lad saucen simre under
låg mens du laver biksemaden. 
 
Skræl eller skrub kartoflerne, og skær dem i små terninger. 
Pil og hak løgene. Skær bacon i terninger. 
Brun baconterningerne på en stor pande med 1 spsk olie, og læg
dem på en tallerken. 
 
Kom lidt mere olie på panden, og steg kartoflerne i 5 min. 
Tilsæt løgene, og steg løg og kartofler i ca. 10 min. eller
indtil de er møre. 
Vend bacon i kartoflerne, og krydr med timian, oregano,
hakket persille, salt og peber. 
Læg biksemaden i et fad, og hold den varm. 
 
Steg spejlæggene i olien på panden. 
Blend saucen, og smag til med salt, cayennepeber, honning og
balsamico. 
Server biksemad med spejlæg og tomatsauce. 
 
TIPS: Erstat evt bacon med kødrester, hvis du har lidt steg
eller anden skært, stegt kød tilovers.
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD