 
 
   
Bliver blæksprutte, som i denne opskrift, stegt hurtigt, er
den vidunderlig. Den bliver kun sej og gummiagtig, hvis den steges for længe. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 20 min. 
 
# Ingredienser
450 g blæksprutteringe 
2 spsk hvedemel 
½ tsk salt 
1 grøn peberfrugt 
2 spsk jordnøddeolie 
1 rødløg, skivet 
160 g sort bønnesauce 
 
* Tilberedning
1. Skyl blæksprutteringene under rindende, koldt vand og dup
dem tørre med køkkenrulle. 
 
2. Rør mel og salt sammen i en skål. 
Vend blæksprutteringene i det, til de er helt dækkede. 
 
3. Peberfrugten udkernes med en skarp kniv og skæres i tynde
strimler. 
 
4. Varm olien i en stor, forvarmet wok eller tykbundet
pande. 
Olien hvirvles rundt, til den er meget varm. 
 
5. Tilsæt peberfrugt og rødløg og lynsteg i ca. 2 min, eller
til grønsagerne begynder at blive bløde. 
 
6. Tilsæt blæksprutteringene og svits yderligere 5 min,
eller til blæksprutteringene er gennemstegte. Pas på, at de ikke får for meget.
 
7. Kom bønnesaucen i wokken og varm den igennem, til den
bobler. 
Fordel retten i varme serveringsskåle og sæt dem på bordet
med det samme. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 180. Sukker 2 g. Proteiner 19 g. Fedt 7 g.
Kulhydrater 10 g. Mættede fedtsyrer 1 g. 
 
 
 


Kokkens tip
Server eventuelt denne ret med stegte ris eller med nudler,
vendt i sojasauce. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.