 
 
  
  Sauce Grill. Arbejdstid: 15 minutter. Afdrypning: ca. 2 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris.  
   
# Ingredienser til Brøndkarsesauce, kold:
200 g brøndkarse (2 bdt) 
2 dl cremefraiche 
saft af ½ citron 
1 tsk stærk dijonsennep 
salt og paprika 
 
* Sådan laves Brøndkarsesauce, kold:
1. Nip brøndkarsebladene fra stilken. Skyl dem kun, hvis det
er nødvendigt. 
 
2. Kog 1 liter vand op i en gryde og kom bladene heri. 
Kog, til de falder sammen, det varer kun ½ minut. 
Tag dem op og spul dem med koldt vand i en sigte. 
 
3. Cremefraichen skal være tyk. Hvis den er for tynd, må den
hældes til afdrypning i et kaffefilter, så vallen løber fra. 
Brug da 2½ dl, det vil give ca. 2 dl tilbage i filteret. 18%
cremefraiche bør afdryppes. 
Smag cremefraichen til med sennep, citronsaft og krydderier.
 
4. Hak brøndkarsen med en kniv og rør den i saucen. Server
den kold. 
 
Tips: Brøndkarsesauce er velegnet til grillretter.
 
Se flere
opskrifter med Brøndkarse 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------