
 
Perlehønebryst er delikat kød, og serveret med små
champignon, tomater og oliven har du både et smukt og lækkert måltid, du
sagtens...
Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 40 min. Ikke fryse-egnet.
1 person
 
# Ingredienser til Braiseret perlehøne med oliven:
1½ tsk olie (til stegning) 
170 g perlehønebryst 
1 fed hvidløg (hakket) 
50 g løg (hakket) 
100 g små, faste champignoner (eller andre svampe) 
et par stilke timian (frisk) 
100 g tomater (modne) 
½ dl rødvinseddike 
ca. 2 dl vand 
30 g oliven (grønne, med rød peberfrugt) 
salt og peber 
basilikum (hakket) 
*
 
Sådan laver du Braiseret perlehøne med oliven:
Varm fedtstoffet op i en stegegryde. 
Brun perlehønebrystet,
til det har taget farve og tag det op. 
Steg hakket hvidløg og løg, delte champignon og timian i det
fedtstof, der er tilbage i gryden. 
Tilsæt tomater, rødvinseddike, vand og perlehønebrystet. 
Læg låg på retten og lad den simre i en halv time. 
Halver de grønne oliven, kom dem i retten og krydr med salt
og peber. 
Drys med hakket basilikum og server. 
 
TIPS: Retten kan laves med vildt, kalv eller lam i stedet
for med perlehøne eller kyllinge- eller andebryst. Når der skal tomater i en
gryderet, skal de være meget modne og fulde af smag, ellers er det bedre at
bruge hakkede tomater på dåse. 
 
| Kalorier  |   | 373 kcal  | 
| Protein  | 41 g  | (41 %)  | 
| Kulhydrat  | 19 g  | (20 %)  | 
| Fedt  | 17 g  | (39 %)  | 
| Kostfibre  | 5 g  |   | 
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD