 
 
   
I Frankrig serveres de nybagte om morgenen eller senere på dagen evt. med marmelade til. 
Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 30 min. Hævetid i alt: 10-12
timer. Bagetid: ca. 8 min for små og ca. 30 min for en stor. Middelsvær at
lave. Mellem pris.  Fryse-egnet.  
 
# Ingredienser til Brioche:
15 g gær 
300 g hvedemel (ca. 5 dl) 
½ tsk salt 
1 spsk sukker 
4 æg 
250 g smør 
1 æg til pensling 
smør til formene 
15 briocheforme eller 1½ l form 
 
* Sådan laves Brioche:
1. Kom ½ dl vand i en skål og smuldr gæren heri. 
Tilsæt hvedemel, salt og sukker. 
 
2. Rør æggene i et ad gangen. 
Dejen skal æltes længe og være meget elastisk. 
 
3. Rør smørret blødt (det skal ikke smeltes) og rør det i
dejen. Rør dejen glat. 
 
4. Dæk dejen tæt til med plastfolie og sæt den til hævning i
en stor skål, i køleskab, 10-12 timer. 
 
5. Efter den langsomme hævning slås dejen atter ned og æltes
igennem. 
Skær den i 18 stykker med en skarp kniv. 
 
6. Smør 15 små forme eller 1 stor med smør. 
Tril de 15 dejstykker til kugler og læg dem i formene. 
 
7. Skær de sidste 3 stykker dej i 15 små stykker og form dem
til små kugler. 
Lav en fordybning i hver brioche i formen og læg en kugle i.
 
8. Sæt briocherne til hævning, dækket med klæde i 45
minutter. 
 
9. Sæt ovnen på 250 °C. 
Pensl briocherne med sammenpisket æg lige inden bagningen,
og sæt dem på en plade i ovnens midte og bag dem 8-10 min, (hvis de bages i en
stor form, er bagetiden ca. 30 min). 
 
Tips: Briocherne kan bages uden forme, de sættes da
blot på bagepapir, men faconen bliver ikke helt korrekt. 
Kan fryses; holdbarhed: ca. 3 måneder. 
 
 
Se flere
opskrifter med brød og boller 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------