Som yderligere tilbehør kan der suppleres med årstidens grønsager.
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 50 min. Udvandes: 10-15 min.
Kogetid, brisler: 10-15 min. Stegetid, brisler: 4-5 min. Skal hvile, nudeldej:
30 min. Tørretid, nudler: 20 min. Kogetid, nudler: 3-4 min. Svær at lave. Høj
pris. Fryse-egnet. (4 personer)
# Ingredienser til Brisler med grønne nudler:
800 g friske brisler (frosne skal være gennemtøet)
saft af ½ citron
salt og peber
50 g smør
Persillesky:
500 g persille (½ kg gerne mere)
1 dl bouillon
25 g smør
salt og peber
Grønne nudler:
250 g hvedemel (godt 4 dl)
2 æg
1 dl persillesky
salt
1 spsk smør
* Sådan laves Brisler med grønne nudler:
1. Vand brislerne ud. Se Brisler.
Persillesky:
2. Skyl persillen godt i rigeligt, koldt vand. Fjern grove
stilke.
Blend persillen med bouillonen og pres saften fra
persillemassen gennem et rent klæde.
Grønne nudler:
3. Bland hvedemel, æg og lidt salt med 1 dl af
persilleskyen.
Ælt det til en fast dej og lad den hvile ca. 30 minutter.
4. Kog imens brislerne i en gryde i vand, der dækker, tilsat
½ tsk salt og lidt citronsaft.
Kog dem ved svag varme under låg i 10-15 minutter, alt efter
hvor store brisselstykkerne er.
Befri dem for hinder, årer m.m. og læg dem i let pres mellem
to tallerkener.
5. Rul nudeldejen til en 2 mm tyk plade og skær den i lange,
1 cm brede strimler.
Lad dem tørre i 20 minutter evt. over en stoleryg.
Kog dem 3-4 minutter i rigeligt, letsaltet vand.
6. Skær brislerne i skiver, krydr dem med salt og peber og
steg dem et par minutter på hver side i smør på panden.
7. Varm den resterende persillesky op uden at bringe den i
kog.
Pisk de 25 g smør i lidt ad gangen og smag til med salt og
peber.
Smørret skal være svagt grønt.
8. Slå vandet fra nudlerne og vend en spiseskefuld smør i.
9. Anret på 4 tallerkener:
Læg brislerne på midten og arranger nudlerne uden om.
Fordel forsigtigt persillesmørskyen over og server straks.
Tips: Hele, kogte brisler fryses bedst i kogelagen.
Holdbarhed: 3-4 måneder.
Se flere
opskrifter med Brisler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------