 
 
  
Forret Frokost. Arbejdstid: 20 minutter. Bagetid: ca. 1 time. Afkøles: mindst 4 timer. Let at lave. Lav pris.  Fryse-egnet. 8 personer 
   
# Ingredienser til Broccoliterrine:
500 g frisk broccoli 
2 gulerødder 
¼ selleri 
6 æg 
2 dl fløde 
1 spsk Maizenamel 
1 bdt purløg 
½ tsk salt og lidt peber 
Form: 1½ l 
 
* Sådan laves Broccoliterrine:
1. Gør broccolien i stand og skær stilkene af. 
Skær gulerødder, selleri og broccolistilke i tern. 
Kog dem i letsaltet vand i 10 minutter. 
 
2. Del broccolitoppene i buketter og kom dem i gryden til de
andre grønsager de sidste 2-3 minutter. 
Hæld vandet fra og lad grønsagerne køle af. 
Sæt ovnen på 180 °C. 
 
3. Pisk æg og fløde sammen. 
Rør Maizenamelet ud i lidt af væsken og tilsæt det sammen
med salt og peber og finthakket purløg. 
 
4. For formen med bagepapir eller smør den med olie. 
Kom de afkølede grønsager i formen og hæld æggemassen over. 
 
5. Stil formen i ovnen i ca. 1 time, til æggemassen er stivnet.
Dæk evt. med alufolie det sidste kvarter, hvis terrinen
bliver for mørk. 
 
6. Afkøl terrinen og stil den i køleskab, til den er kold
eller til næste dag. 
Server terrinen med flutes og en krydret varm tomatsauce. 
 
Tips: Nogle af grønsagerne kan erstattes af en
tilsvarende mængde blomkål eller grønne ærter. 
Frossen broccoli kan bruges, men den mister nemt faconen i
denne tilberedning, og må derfor behandles meget varsomt. 
Kan fryses; holdbarhed: ca. 3 måneder. 
 
Se flere
opskrifter med Broccoli
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------