 
 
  Krydderblandingen. og olien giver kartoflerne en herligt velsmagende og sprød skorpe mens kartoflerne stadig er bløde indeni. 
• De melede vinterkartoflers skal er god at spise og behøver
ikke at skrælles af. 
Skallen indeholder meget smag og fiber. 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 6 portioner 
 
# Ingredienser
1 kg kartofler, melet sort 
1 spsk olie 
1-2 tsk cajunkrydderi 
 
TIL SERVERINGEN: 
1 dl mango chutney, hot 
1 dl salsa eller chilisauce 
citronbåde 
 
* Tilberedning
1. Varm ovnen til 200 °C. 
Skrub kartoflerne og skær dem i både på langs. 
Tør kartoflerne i køkkenrulle. 
 
2. Læg bådene i en gryde og hæld vand på så det knapt
dækker. 
Bring det i kog og lad det koge 5-8 min 
til kartoflerne er halvt møre. 
Lad dem dryppe af og tør dem i køkkenrulle. 
 
3. Hæld olien i en skål og vend kartoflerne i den, vend
godt. 
Læg bådene på en bageplade med bagepapir. 
Drys med cajunkrydderi. (Se tips)
 
4. Bag kartoffelbådene højt oppe i ovnen 20-30 min eller 
til bådene er sprøde, gyldne og møre. 
 
5. Server straks med forskellige dipsaucer, fx mango
chutney, 
salsa eller chilisauce samt citronbåde. 
 
FORBERED 
Gør kartoffelbådene klar frem til trin 2 i forvejen og 
opbevar dem i koldt vand. 
Når de skal steges, tørres de med køkkenrulle. 
Tilsæt så olie og krydderblanding. 
 
Cajunbåde med dip: 
Pr. portion: Energi: Kcal 183 = k]' 768 
Kulhydrat 36 g Protein 3 g Fedt 3 g (15%) Fibre 2 g 
 
Tips:
 
 
Skær kartoffelbådene på langs af kartoflerne. 
Bådene bliver lange og smalle og de er lettere 
at holde i. 
 
 
Lav dit eget cajunkrydderi: Bland lige dele chilipulver, 
stødt kanel, tørret persille eller en halv del stødt 
koriander og paprika. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..