 
 
   
Tilbehør, Arbejdstid: 20 minutter.  Let at lave. Lav pris. (4 personer) 
   
# Ingredienser
til Champignon duxelles:
250 g champignon 
5 skalotteløg 
3 spsk smør 
3/4 dl bouillon 
1 spsk citronsaft 
1 spsk hakket persille 
salt og peber 
 
* Tilberedning Champignon
duxelles:
1. Skær rodskiven af svampene, skyl dem under rindende,
koldt vand og tryk dem tørre. 
Hak dem fint. 
 
2. Hak også de pillede skalotteløg meget fint. 
Smelt smørret i en kasserolle og svits løgene heri. 
 
3. Tilsæt de hakkede champignon og lad det svitse videre i 3
minutter. 
Tilsæt bouillon og lad det koge, til konsistensen er fast. 
Tilsæt persille og smag til med citronsaft, salt og peber. 
 
Tips: Brug denne duxelles til farsering af store
champignonhoveder, til fyld i tomater, til farsering af udbenet lammebov eller
-bryst, som bund under steg, der skal pakkes og bages i butterdej. Bland evt.
lidt brødkrumme eller usødet rasp i. 
Lidt af bouillonen kan erstattes med tør madeira eller
sherry. 
Duxelles kan opbevares i køleskab i 3 dage.  
 
Se alle de bedste opskrifter med Champignon  
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------