
 
Med en færdig lagkagebund er denne friske dessert hurtigt
lavet. Den perfekte dessertkage, der begejstrer hver gang ...
Arbejdstid: 20 min. Trækketid: 20 min. 4 personer 
 
# Ingredienser til Cheesecake med tørrede frugter:
1 lagkagebund 
3 dl friskpresset appelsinsaft 
200 g flødeost naturel 
1½ dl piskefløde 
75 g blød nougat 
4 tørrede figner 
8 dadler 
*
 
Sådan laver du Cheesecake med tørrede frugter:
Skær lagkagebunden i ca. 8 trekanter. 
Væd dem med appelsinsaft og fordel dem i 4 portionsglas. 
 
Rør flødeosten lind. 
Pisk fløden til blødt skum og vend den sammen med
flødeosten. 
 
Riv nougaten groft og vend den i cremen. 
Skær stilken af fignerne og hak dem groft. 
Udsten dadlerne og hak dem groft. 
Vend frugten i cremen. 
Fordel blandingen ovenpå lagkagebundene i portionsglassene
og lad desserten trække ca. 20 min. 
Nyd desserten afkølet. 
 
Se
flere dejlige desserter her
 
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD