 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Afkøles: mindst 3 timer. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer) 
 
 
# Ingredienser
til Chokoladefløderand:
50 g flødechokolade 
5 dl piskefløde 
50 g flormelis (ca. 1 dl) 
4 blade husblas 
1 stang vanilje 
Randform 
 
* Tilberedning Chokoladefløderand:
1. Bræk chokoladen i mindre stykker. 
Smelt dem over ikke for varmt vandbad. Lad den afkøle lidt. 
 
2. Sæt husblasen i blød 7-8 minutter i koldt vand. 
Pisk imens fløden meget stiv. 
 
3. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. 
Vend forsigtigt flormelis og vaniljekorn i flødeskummet. 
 
4. Knug den udblødte husblas fri for vand og smelt den over
vandbad ved svag varme. 
Lad den afkøle lidt. 
 
5. Hæld den smeltede husblas i flødeblandingen under
omrøring. 
Vend forsigtigt den smeltede chokolade i. 
 
6. Skyl en randform med koldt vand. Hæld fløderanden heri. 
Stil den i køleskab mindst 3 timer inden servering. 
 
7. Frigør randen langs kanten med en lille kniv og vend den
ud på et fad. 
 
Tips: Mørk chokolade kan også bruges. Hakkede nødder kan
tilsættes randen. 
Spis randen med frisk frugt til. Lad sæsonen bestemme. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Chokolade  
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------