 
 
   
Disse sprøde amerikanske småkager som
indeholder både chokolade og jordnødder er populære hos store såvel som små.
Bedst 24 timer i døgnet.
• Kagerne er sødede med rørsukker som
til forskel fra hvidt sukker indeholder en del næringsstoffer. 
Forberedelse 20 min. Tilberedning 12
min. Ca. 30 stk. 
 
# Ingredienser
100 g smør eller margarine 
1½ dl rørsukker 
1 æg 
1 tsk reven citronskal 
3 dl hvedemel 
¼ tsk bagepulver 
100 g lys eller mørk blokchokolade 
100 g ristede jordnødder 
fedtstof til pladen 
 
* Tilberedning
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Rør blødt fedtstof og sukker i en skål
til massen er luftig. 
 
2. Rør æg og citronskal i. 
Sigt mel og bagepulver i og rør det
sammen til en fast dej. 
 
3. Hak chokolade og jordnødder groft. 
Rør chokolade og jordnødder i dejen. 
 
4. Smør en bageplade eller anvend
bagepapir. 
Brug to spiseskeer til at til at sætte
dejen på pladen med. 
Kagerne skal ligge med 3-4 cm
mellemrum på pladen. 
Bag i 12 min, til kagerne er sprøde og
gyldne. 
 
5. Lad kagerne køle af på en rist og
opbevar dem derefter 
i en kagedåse med tætsluttende låg. 
 
Chokoladekager med jordnødder: 
Pr. kage: Energi: Kcal 102 = kJ 428 
Kulhydrat 10 g Protein 2 g Fedt 6 g
(53%) Fibre 1 g 
 
VARIATION 
Du kan også bage rosinkager efter
denne opskrift. 
Erstat den hakkede chokolade med
rosiner og gå i 
øvrigt frem som anvist. 
 
Tips
 
 
Anvend to spiseskeer til at sætte
dejen på pladen med. 
Dyp en ske i varmt vand og tag en klump dej op. 
Træk dejen af med den anden ske. 
 
 
I stedet for rørsukker kan du bruge
hvidt sukker. 
Hvidt sukker er sødere og du behøver
så 
kun 1 dl sukker til denne opskrift. 
 
Se alle
de bedste opskrifter med Tærter
Se alle de bedste opskrifter med Kager eller småkager
 
✅ Her er
kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.