
 
Dessert. Arbejdstid: 45 min. Bagetid i alt: ca. 40 min. Hviletid for dej: ca. 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. (6 personer) 
   
# Ingredienser til Chokolademarengspie:
Mørdej:
150 g hvedemel (2 dl) 
100 g smør 
2 spsk sukker 
1 lille æg 
 
Chokoladecreme:
3 spsk kakaopulver 
85 g sukker (1 dl) 
2 spsk Maizena 
1 spsk hvedemel 
2,5 dl mælk 
3 æggeblommer 
25 g smør 
1 tsk vaniljesukker 
 
Marengsdej:
3 æggehvider 
80 g sukker (ca. 1 dl) 
Tærteform: 24 cm 
 
* Sådan laves Chokolademarengspie:
Mørdej:
1. Smuldr det kolde smør i hvedemelet, til det har
konsistens som reven ost. 
Bland sukkeret i og tilsæt det sammenpiskede æg. 
Saml dejen hurtigt og lad den hvile indpakket i køleskab
mindst 1 time. 
 
2. Rul dejen ud på et let melet bord og beklæd en tærteform
med dejen. 
Prik bunden med en gaffel og bag den i ca. 20 min. ved 200
°C. 
Tag den ud af ovnen. 
 
Chokoladecreme:
3. Bland kakao, sukker, Maizena, hvedemel og mælk i en
tykbundet gryde og varm cremen op under konstant piskning. 
Kog den 1 minut og tag den af varmen. 
Rør æggeblommerne i en ad gangen. 
 
4. Sæt gryden over svag varme og pisk smørret i små klumper
ind i cremen. 
Tilsæt vaniljesukker og lad cremen blive kold. 
 
5. Pisk æggehviderne meget stive. 
Tilsæt halvdelen af sukkeret, når hviderne er halvstive. 
Vend til sidst resten af sukkeret i marengsmassen. 
Fordel chokoladecremen oven på tærtebunden og dæk helt med
marengsmassen. 
 
6. Sæt pien i ovnen ved 175 °C i ca. 15 min. og server den
enten lun eller kold. 
 
Tips: Hvis pien serveres lun, klæ'r det fint med
iskoldt flødeskum til. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Dessert 
Se alle de bedste opskrifter med Chokolade  
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
-----------
ooo OÔO ooo -----------