
   
 
Dessert. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 10 min. Middelsvær at
lave. Lav pris. (4 personer) 
 
# Ingredienser til Citronsuppe:
2 usprøjtede citroner 
1 liter vand 
50 g smør 
50 g hvedemel (knap 1 dl) 
2 æg 
80 g sukker (1 dl) 
Tilbehør: kammerjunkere 
*
Sådan laves Citronsuppe:
1. Vask citronerne og skræl dem med en kartoffelskræller. 
 
2. Bring vandet i kog sammen med citronskallerne. 
Lad det koge ca
10 min. under låg. Tag citronskallerne op og kasser dem. 
 
3. Smelt fedtstoffet i en gryde, tilsæt hvedemelet og rør
det glat. 
Spæd med citronskalsafkoget lidt efter lidt og under stadig
omrøring. 
Lad suppen koge igennem. Tag den af varmen. 
 
4. Pisk æg og sukker sammen i en skål. 
Pisk lidt af den varme suppe i æggeblandingen og rør godt. 
Hæld skålens indhold i gryden og pisk godt. 
 
5. Pres citronerne og kom saften i suppen. 
Varm suppen tillige under kogepunktet, den må ikke koge, så
skiller den. 
Server suppen varm og med kammerjunkere til. 
 
Tips: Erstat evt. ¼-½ af vandet med sød hvidvin. 
 
Se de bedste opskrifter med Citron
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------