Citrontimian, Thymus citriodorus, er en bredbladet timian,
der blomstrer med små, lilla blomster. Den kan nemt dyrkes herhjemme. Dens
markante citronduft og -smag klæ'r mange retter, specielt retter med lamme- og
svinekød, men også med fisk.
Citrontimian, Thymus × citriodorus, har en markant
citronduft. Planten bliver 30 cm høj, 20 cm bred, får rosa blomster. De
forholdsvis storeg rønne blade har en vedvarende citronduft.
Thymus × citriodorus ‘Archers Gold’ bliver ca. 10 cm høj, 20
cm bred, med rosa gråviolette blomster og grønne gyldne blade. Den har en mild
timiansmag.
Thymus × citriodorus ‘Bertram Anderson’ minder om ‘ Archers
Gold ’, men får rundere blade, der er mere jævnt gyldne. Den har en mild smag
af timian.
Thymus × citriodorus ‘Fragrantissimus’, appelsintimian,
bliver 30 cm høj og 20 cm bred og får små blegrosa til hvide blomster. Bladene
er små og grågrønne, lugter let krydret som appelsin.
Thymus × citriodorus ‘Golden King’ bliver 30 cm høj, 20 cm
bred og får rosa blomster. De forholdsvis grønne blade med gule pletter dufter
kraftigt af citron.
Thymus × citriodorus ‘Silver Queen’ (billedet øverst) bliver
30 cm høj, 20 cm bred og får rosa blomster. De forholdsvis grå blade, som får
et sølveragtigt skær, dufter også dejligt af citron.
Se de bedste opskrifter med Citrontimian
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------