 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 20 min. Grilltid: ½-1 minut. Svær at lave. Mellem pris. (4 personer) 
   
# Ingredienser til Courgetteblomst-dessert:
4 store courgetteblomster 
160 g sukker (2 dl) 
2 dl vand 
5 dl vaniljeis (½ l) 
150 g friske jordbær 
 
Zabaione:
4 æggeblommer 
50 g sukker (godt ½ dl) 
6 spsk marsala 
*
Sådan laves Courgetteblomst-dessert:
Zabaione:
1. Pisk æggeblommer og sukker let og lyst i en skål. Tilsæt
vin. 
Sæt skålen over varmt vandbad og pisk, indtil saucen
begynder at tykne. 
 
2. Kog en sukkerlage af vand og sukker. Tag gryden fra
varmen. 
Lad courgetteblomsterne ligge heri 1 minut. 
Tag blomsterne op og lad dem dryppe af. 
 
3. Stil courgetteblomsterne tæt i et ovnfast fad og fyld
hver blomst med en stor kugle hårdtfrosset vaniljeis. 
Hæld zabaionen over. 
 
4. Sæt desserten under grillen i ½-1 minut, til blomsterne
har taget let farve. 
Pynt hver blomst med friske jordbær og server straks. 
 
Tips: Marsala kan erstattes med 1½ dl sød hvidvin.
Courgette blomsterne holder sig kun flotte en dags tid, så de skal plukkes
senest muligt. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Courgetter 
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------