
 
Denne nemme dressing er et lidt magrere alternativ, til færdig mayonnaise eller salatdressing. 
Forberedelse 10 min. 8 portioner 
 
#Ingredienser
1½ dl yoghurt naturel 
1 tsk dijonsennep 
1-2 tsk hvidvinseddike 
4 spsk lys olie 
1 nip farin 
1 nip salt 
⅓ tsk
italiensk salatkrydderi 
hvid peber 
1 dl kvark 
 
* Tilberedning
1. Pisk yoghurt, sennep og vineddike sammen i en skål. 
Brug gerne mixeren og pisk til blandingen er glat. 
 
2. Tilsæt olien dråbevis under kraftig piskning til
blandingen 
er ensartet. 
Pisk farin, salt, salatkrydderi og hvid peber i. Smag til. 
 
3. Rør kvarken blød og vend den i yoghurt blandingen. 
Rør rundt, til alt er godt blandet. 
Server dressingen i en skål sammen med salaten. 
 
VARIATION 
Tilsæt 50 g hakket dild og 1 spsk friskpresset limesaft og 
server til kogt, kold eller varmrøget laks. 
Tilsæt 50 g fintsnittet frisk basilikum og 
1 presset fed hvidløg og server til rejer. 
Server dressingen smagt til med ½ spsk karrypasta og 
1 spsk mango chutney til kylling, 
øs dressingen over lidt kogt eller sprængt kold kylling. 
 
Tips
 
 
Anvend en mild lys olie. 
Jomfruolie har ofte en stærk smag, som kan overdøve de 
andre ingredienser. 
Hvis det er varmt i vejret så afkøl olien først, ellers kan 
dressingen skille. 
 
Pr. portion: Energi: Kcal 88 = kj 369 
Kulhydrat 2 g Protein 2 g Fedt 8 g (82%) Fibre 0 g 
 
• Yoghurt er en god kalciumkilde. 
• olie er E-vitaminrigt. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Salater og med Dressinger
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.