
   
Disse dampede, små dejposer kan spises enten som de er eller
dyppet i en blanding af sojasauce, sherry og strimlet, frisk ingefær. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Svær. Forberedelse: 45 min.
Tilberedning: 20 min. 
 
# Ingredienser
3 tørrede, kinesiske svampe (kan de ikke fås, anvendes
svampe med flad hat) 
250 g hvedemel 
1 æg, sammenpisket 
¾ dl vand 
1 tsk bagepulver 
¾ tsk salt 
2 spsk vegetabilsk olie 
2 forårsløg, hakkede 
90 g majskerner 
½ rød chili, udkernet og hakket 
1 spsk sort bønnesauce
 
* Tilberedning
1. Læg de tørrede svampe i en lille skål, dæk dem med varmt
vand og lad dem trække 20-25 min. 
 
2. Dej: Sigt melet i en skål. Tilsæt æg og rør det sammen. 
Rør vand, bagepulver og salt i og ælt det til en smidig dej.
 
3. Ælt dejen let på et meldrysset bord. 
Dæk den med et fugtigt viskestykke, og lad den hvile 5-6 min. 
Det giver bagepulveret tid til at virke, så dejpakkerne
hæver, når de dampes. 
 
4. Svampene afdryppes og klemmes tørre. Fjern den seje,
midterste del og hak dem. 
 
5. Varm olien i en wok eller stor pande og lynsteg svampe,
forårsløg, majs og chili i 2 min. 
 
6. Rør bønnesaucen i og tag wokken fra varmen. 
 
7. Rul dejen ud til en lang pølse og skær den i 24 lige
store stykker. 
Rul hvert stykke ud til en tynd cirkel og læg en teskefuld
af fyldet i midten. 
Fold dejen om fyldet og klem og vrid kanterne godt sammen. 
 
8. Anbring dejpakkerne i en oliesmurt grønsagsdamper, sæt
den over en gryde med simrende vand. Tildækkes og dampes i 12-14 min inden
servering.
 
Næringsindhold:
Kalorier 315. Sukker 3 g. Proteiner 8 g. Fedt 8 g.
Kulhydrater 56 g. Mættede fedtsyrer 1 g. 
 
 
 


 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.