
 
Den sorte gryde med
champignon og snaps er en god
gammel klassiker fra før den tid, hvor man tænkte på fedtindhold og grønsager. Kartoffelmos
passer fint til.
Til 4-6 personer. Tilberedningstid:
ca 30 min. Fryseegnet.
 
# Ingredienser
750 g skært
svinekød, fx inderlår eller nakkefilet
2 spsk hvedemel 
salt, peber fra
kværn 
2 tsk paprika edelsüss 
100 g bacon i skiver 
25 g smør 
4 løg 
250 g champignon 
1 spsk tomatpuré 
1½ dl bouillon af
terning 
½ dl snaps
2 dl piske- eller
kaffefløde 
evt. kulør 
 
* Tilberedning
1. Skær kødet i
strimler, der vendes i mel blandet med salt, peber og paprika. 
 
2. Klip
baconskiverne i tynde strimler, der steges sprøde i en tykbundet gryde. 
Tag baconstrimlerne
op med en hulske. 
Tilsæt smør. Lad det
bruse op. 
Brun kødet på alle
sider. 
 
3. Pil løgene og
skær dem i skiver, der svitses sammen med kødet. 
4. Rens de friske
champignoner, skær dem i skiver, der hældes i gryden. 
Lad det svitse 2
min. 
 
5. Tilsæt tomatpuré,
snaps og kogende bouillon. 
Lad retten snurre ca
10 min. eller til kødet er mørt. 
Hæld fløden i og lad
saucen koge lidt ind, så den jævner. 
Tilsæt evt. kulør.
Smag retten til. 
 
6. Den sorte gryde serveres
med kartoffelmos, evt. også kogte gulerødder i stænger. 
 
Du kan med stor succes lave denne
kartoffelmos, se opskrift HER