Logo

Eisbein mit Sauerkraut

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Eisbein mit Sauerkraut 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid i alt: ca 1½ time. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)

 
# Ingredienser til Eisbein mit Sauerkraut:
2 kg svineskank (gerne 2 bagskanke) (savet i 4 stykker)
1 løg
1 timiankvist
2 laurbærblade
5-6 enebær
10-12 peberkorn
1 dåse surkål (ca. 500 g)
2 spsk vand
1 spsk svinefedt eller smør
1 løg
1 æble
2 nelliker
*
Sådan laves Eisbein mit Sauerkraut:
1. Skyl skankestykkerne grundigt og fjern eventuelle urenheder, hår og lignende.

 
2. Kom skankestykkerne i en gryde, hvor de lige kan være, og kom så meget vand ved, at det netop dækker. Bring det i kog og skum omhyggeligt.

 
3. Tilsæt pillede, firdelte løg, timiankvist, laurbærblade, 2-3 enebær og 4-5 hele peberkorn.
Lad kødet koge svagt (ellers bliver det tørt) under låg i ca 1 time.

 
4. Kom imens surkålen i en gryde sammen med vand og svinefedt (smør).

 
5. Pil og hak løget. Skræl æblet og riv det groft.

 
6. Kom løg, æble, de resterende enebær og peberkorn ned til surkålen og lad den dampe under låg for svag varme i 1/2 time.
Tag låget af og lad væden koge helt ind for god varme.

 
7. Anbring surkålen på et varmt fad og læg de kogte, varme skankeskiver over.
Kødet skal nærmest falde fra benet, så mørt skal det være.
Server straks fx med hvide kartofler og persilledrys.

 
Tips: Skanken skal eventuelt bestilles i forvejen. I Tyskland, hvor retten stammer fra, ledsages den af ærtepuré af gule ærter med stegte løgringe. Der bruges også ofte let sprængte skanke.
Godt landbrød eller rugbrød og (Sarepta) sennep er også hyppigt og godt tilbehør. Man kan nøjes med at dampe surkålsblandingen (se pkt. 6) i 10 min, anbringe den i et (halv)dybt fad, lægge skankene over, lukke med folie eller låg og dampe retten færdig i ovnen ved jævn varme, 160 °C, i en times tid. Det er vigtigt, at kødet er dækket, det skal dampe mørt, ikke stege, så bliver det tørt.

 
Se de bedste opskrifter med Svineskank  

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.432 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her