
   
Udhul nogle courgetter, fyld dem med en krydret kødfars og
bag dem i ovnen. Kan serveres som forret eller et lækker tilbehør. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 45 min.
Tilberedning: 35 min. 
 
# Ingredienser
8 mellemstore courgetter 
1 spsk sesam- eller vegetabilsk olie 
1 fed hvidløg, presset 
2 skalotteløg, fint hakkede 
1 lille, rød chili, udkernet og fint hakket 
250 g skært, hakket oksekød 
1 spsk fiskesauce 
1 spsk hakket, frisk koriander eller basilikum 
2 tsk Maizena, udrørt i en smule koldt vand 
90 g kogte, langkornede ris
salt og peber 
PYNT 
friske koriander eller basilikumkviste 
skivet gulerod 
 
* Tilberedning
1. Flæk courgetterne og skrab kernerne og noget af kødet ud.
Drys dem med salt og lad dem trække 15 min. 
 
2. Varm olien i en wok eller stegepande og tilsæt hvidløg,
skalotteløg og chili. 
Lynsteg i 2 min, til de er gyldne. Tilsæt kødet og lynsteg i ca. 5 min. 
Rør fiskesauce, koriander eller basilikum samt Maizenablandingen
i og svits 2 min under omrøring, til kødsaucen er jævnet. 
Smag til med salt og peber og tag det fra varmen. 
 
3. Skyl courgetterne i koldt vand og læg dem i et smurt,
lavt ovnfast fad med snitfladen opad. 
Rør de kogte ris i kødsaucen og fyld den i courgetterne. 
 
4. Dækkes med alufolie og bages i en forvarmet ovn ved 190
°C i 20-25 min. 
Fjern alufolie de sidste 5 min af bagetiden. 
 
5. Serveres straks, pyntet med frisk koriander- eller
basilikumkviste og skivet gulerod. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 208. Sukker 3 g. Proteiner 12 g. Fedt 9 g.
Kulhydrater 20 g. Mættede fedtsyrer 4 g. 
 
 
 
 
 
 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.