 
 
   
Aftensmad Hovedret Vildt. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 30 min. Kogetid, sauce: 30 min. Middelsvær at lave. Høj pris. (4 personer) 
 
# Ingredienser til Fasan med rejesauce:
2 små fasaner 
4 spsk olie 
salt og hvid peber 
 
Sauce:
150 g dybhavsrejer
med skal 
75 g smør 
1½ dl hvidvin 
1 stilk estragon 
½ tsk
rosenpaprika  
4 dl fløde 
Endvidere:
3 peberfrugter (i
forskellige farver) 
2-3 spsk olie 
*
Sådan laves Fasan med rejesauce:
1. Gør fasanerne i
stand, se Fasan. 
Skær lårene af - de
skal ikke bruges i denne ret, brug dem fx til Ballotiner af fjerkræ. 
 
2. Varm olien i en
gryde og brun fasanerne heri. Drys med salt og peber. 
Læg de brunede
fasaner i et ovnfast fad. 
Steg dem i ca 30 min
i en 220 °C varm ovn. 
Lad dem hvile
tildækket en halv snes min. 
 
3. Pil imens rejerne
og gem skallerne. 
 
Sauce:
4. Smelt 25 g af
smørret i gryden og brun rejeskallerne heri. 
Tilsæt hvidvinen og
lad det koge ind, til der er ½ dl tilbage. 
Tilsæt estragonkvist
og paprika samt fløde. 
 
5. Lad saucen koge i
15 min. Si saucen og varm den atter op. 
Pisk resten af
smørret i, lidt ad gangen. Smag til med salt og peber. 
 
6. Befri
peberfrugterne for frøstol og kerner. Skær dem i strimler. 
Svits dem let i
olien. 
 
7. Fjern skindet fra
fasanerne og løs n brystkødet fra benet. 
Skær brystet i
skiver på langs og anret dem som en smal vifte. 
Læg
peberfrugtstykkerne ved og server saucen og flutes til fasanen.  
 
Tips: Rejerne kan bruges i en forret, men de kan
også varmes med i saucen til sidst. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fasan
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO
ooo -----------