Sauce. Arbejdstid: ca 15 min. Kogetid: ca 10 min. Let at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser til Fennikelsauce
1 lille fennikel
1 spsk olie
4 dl kogende vand
1 avocado
1 spsk citronsaft
salt og peber
* Sådan laves Fennikelsauce
1. Skær rodskiven,
toppen og eventuelt de yderste grove blade af fennikelknolden.
Skyl den i koldt
vand, og skær den i tynde skiver.
2. Varm olien i en
gryde og svits fennikelskiverne heri i et par min.
Hæld det kogende vand
ved og lad det snurre under låg i ca 10 min.
Si vandet fra og gem
det.
3. Halver avocadoen
på langs, fjern stenen og grav avocadokødet ud.
Blend eller purér
den kogte fennikel, avocadokødet og citronsaften.
Tilsæt 2-3 dl af
kogevandet, netop nok til; at saucen har den ønskede konsistens.
Smag til med salt og
peber.
4. Kom saucen
tilbage i gryden og varm den igennem inden servering.
Den skal ikke koge,
det forringer avocadosmagen.
Tips: Saucen egner
sig til fiske- og grønsagsretter eller som spaghettisauce.
Den klæ'r også en
skive kalvekød.
Saucen kan ligeledes
bruges kold som »dip«, men tilsættes så kun ca ½ dl af kogevandet og eventuelt
lidt yoghurt.
Fennikelsauce med
hvidvin:
Rens, kog og purér
fennikelknolden som ovenfor beskrevet i punkt 1-3.
Lav en lys opbagt
sauce af 30 g smør, 2 spsk hvedemel og 3 dl kogevand.
Tilsæt fennikelpureen
og 1 dl hvidvin og varm saucen igennem.
Smag til med salt og
peber og leger eventuelt med en æggeblomme.
Se alle de bedste opskrifter med fennikel
Se flere opskrifter
med sauce
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------