
   
Her får du fersken i flere spændende udgaver. Vælg mellem Melba, cantaloupe-dessert, med kirsebær, jordbær eller klementincreme med
ingefær.
Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 20 min. 6 personer. 
 
# Ingredienser
6 ferskner 
Sirup: 
1½ kg melis
1 stang vanilje 
2 dl piskefløde
40 g flormelis
30 g mandelflager 
 
Hindbærpuré: 
500 g hindbær
150 g ribs 
1 dl danskvand
200 g melis
saft af 1 citron 
 
* Tilberedning
Blancher fersknerne i kogende vand, og dyp dem i en skål
iskoldt vand. 
Flå dem. Skær dem i halve, og udsten dem. 
 
Sirup: Bring 2 l vand i kog i en tykbundet gryde med
sukkeret og 
vaniljestangen flækket på langs. Lad det simre for lav
varme. 
 
Læg fersknerne i siruppen, og lad dem mørne for meget lav
varme, 
ca. 20 min. Tag fersknerne op med hulske. Dæk dem til. 
 
Pisk en fast flødeskum. Pisk flormelissen med i. 
Purér hindbær, ribs, 1 dl danskvand, sukker og citronsaft
fint i 
en skål med elpisker. Si det, og sæt til side. 
 
Anret skiftende lag i 6 glas: Ferskner i sirup, bærpuré og
flødeskum. 
Drys med mandelflager. Opbevares køligt, indtil det skal
serveres. 
 
Cantaloupe-dessert
Pisk 250 g mascarpone med 1 dl piskefløde og 2 spsk honning
Fold 2 stiftpiskede æggehvider i.
Hæld cremen over melonstykker, top op med lun ribsgelé, og 
drys med ristede mandelflager.
 
Fersken-kirsebær-citron
Opvarm 500 g kirsebær med 25 g smør og 100 g muscovadosukker.
Dæk 1-2 halve ferskner med kirsebær, læg 1 kugle
citronsorbet ved,
og dryp med kirsebærlage.
 
Nem jordbærdessert
Fordel jordbærskiver over vaniljeis, dryp med 1 spsk
jordbærsirup, 
top med lidt flødeskum, og pynt med et helt jordbær.
 
Klementincreme med ingefær.
Bring 1 dl mælk i kog. Tilsæt ½ blad husblas, og rør 50 g
mascarpone, 
30 g sukker, revet skal og saft af 2 klementiner samt 1 spsk
revet ingefær i.
Top op med flødeskum.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Dessert  Is og sorbet  Frugt og bær  Tærter  Brød
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------