 
 
   
Her får du ferskentærte i flere spændende udgaver. Vælg
mellem mandel-fersken, Catalansk fersken-citron, sveske-fersken eller fersken
med marengs.
Forberedelse: 25 min. Tilberedning: 1 time. 5 personer. 
 
# Ingredienser
Dej: 
300 g hvedemel
125 g melis
skal af 1 citron 
125 g blødgjort smør+ lidt til formen
2 æggeblommer 
 
Creme: 
250 g mascarpone
120 g melis
2 æg
½ tsk vaniljeekstrakt
15 g hvedemel 
 
Fyld: 
6-8 meget modne ferskner
saft af 1 citron 
100 g grofthakkede hasselnødder
40 g melis 
 
Glasering: 
80 g abrikosmarmelade
3 cl brandy eller cognac
3 cl vand
flormelis, til pynt 
 
* Tilberedning
Dej: 
Bland mel, sukker, citronskal og smør i en stor skål. 
Pisk æggeblommerne med 4 cl vand, kom dem i skålen, 
og ælt dejen sammen. Køl af. 
 
Forvarm ovnen til 190 °C. 
Rul dejen ud, og anbring den i en smurt tærteform. 
Dæk med bagepapir og blindbønner, og forbag bunden 15 min. 
Tag den ud af ovnen, og skru ned til 170 °C. 
 
Creme: 
Pisk ingredienserne til cremen, og hæld blandingen i
tærtebunden. 
 
Fyld: Skyl fersknerne. Udsten dem, og skær dem i skiver med
skræl. 
Dryp med citronsaft. 
Arranger skiverne smukt i tærtebunden, 
drys med hasselnødder og sukker. Bages 45 min. 
 
Glasering: 
Smelt abrikosmarmeladen med brandy og vand i en kasserolle. 
Pensl det over fersknerne i den færdige tærte. 
Sigt lidt flormelis over. 
 
Mandel-ferskentærte
Rør 1 æg, 100 g sukker, 125 g kværnede mandler og 40 g smør.
Hæld det i en forbagt bund, arrangér ferskner herpå, og bag
tærten.
 
Catalansk fersken-citrontærte
Rør 3 æg, 100 g sukker, 30 g majsmel, saften af ½ citron, 5
dl mælk.
Lad det tykne for lav varme.
Hæld det i en forbagt tærtebund, tilsæt ferskner fra dåse.
 
Sveske-ferskentærte
Fordel 20 svesker udblødt 1 døgn i 3 spsk mørk rom og 
vand på en forbagt tærtebund.
Tilsæt ferskenskiver og mandelflager, og dæk med lun ribsgelé.
 
Ferskentærte med marengs
Blend ferskner fra dåse, og vend det med 3 æggeblommer, 150
g sukker og 3 stiftpiskede æggehvider.
Hæld i en forbagt bund, bag 35 min ved 180 °C.
Dæk med 2 stiftpiskede æggehvider og flormelis.
Lad det karamellisereved 5 min ovngrill.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Dessert  Is og sorbet  Frugt og bær  Tærter 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------