
Figner fra Pfalz har ord for at være et fantastisk tilbehør
til grydesteg og vildtretter. Servér den med ost, kiks eller godt brød. Servér
gerne en god portvin til.
 
# Ingredienser
750 g figner 
37,5 cl (½ fl) tør hvidvin 
12 cl rødvin 
3-4 spsk ren vineddike 
1 lille stykke frisk ingefær 
2 hele nelliker 
1 usprøjtet citron 
400-500 g melis 
 
* Tilberedning
Fignerne (der ikke skal skrælles) vaskes i koldt vand og
tørres forsigtigt. 
De stikkes flere gange med en tandstikker og lægges i rene
sylteglas. 
Alle de andre ingredienser får et opkog og hældes omgående
over frugterne. 
Glassene lukkes til og står et døgn. 
Væden hældes fra i en gryde, koges op og hældes igen
skoldhed over frugterne. 
 
Processen gentages to gange til med et døgns mellemrum. 
Så lukkes glassene fast til.
 
INFO: Frugt og vin i Pfalz har allerede tidligere fået et
ord med på vejen. Denne egn har en sand velsignelse af begge dele. Man bliver
klar over, i hvor høj grad Pfalz skovenes skråninger er klimatisk begunstigede,
når man sætter sig ind i topografien: Fra en bjerghøjde af 600 m eller mere går
det i fuld fart og med korte afstande nedad til 400 m; den regnfattige
bjergside får rigtig mange solskinstimer på områderne omkring Bad Bergzabern,
Edenkoben, Neustadt an der Weinstrasse og Bad Dürkheim. 
 
Se alle
de bedste opskrifter med Drikke
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.