
 
Prøv en nem opskrift på den populære, ukrainske suppe, som
er fyldt med rødbede, dette er en finsk version. Server den for familien i
aften, et sikkert hit.
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer. 
 
# Ingredienser
4 rødbeder 
1 løg 
200 g hvidkål 
2 tomater 
1 grøn peberfrugt 
50 g smør 
1 liter oksebouillon 
300 g skær oksebov 
2 dl piskefløde 
salt, peber fra kværn 
 
* Fremgangsmåde
1. Skyl rødbederne og kog dem i letsaltet vand i ½ time. 
Tag dem op og gnid skrællen af. 
Skær dem i terninger. 
 
2. Pil løget og hak det, skær hvidkålen i tynde strimler,
del tomaterne i kvarter, skrab kernerne ud og skær tomatkødet i små terninger. 
Rens peberfrugten og skær frugtkødet i små terninger. 
 
3. Kom smørret i en stor gryde. 
Svits alle grønsagerne, til de er gyldne. 
Hæld oksebouillon ved og læg kødet i. 
Bring suppen i kog og skru så ned for varmen. 
Læg låg på og lad det simre i ca 1 time, til kødet er mørt. 
 
4. Tag kødet op og skær det i terninger. 
Kom kødet tilbage i suppen sammen med rødbedeterningerne. 
Lad suppen simre, indtil rødbederne er helt møre. 
Rør fløden i og smag suppen til. 
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
 
Se alle opskrifter på suppe HER 
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.