Bagværk Hjemmebag Småkager. Arbejdstid: ca 20 min. Bagetid: ca 8 min. pr. plade. Middelsvær at
lave. Mellem pris. Fryse-egnet. Mængde:
80-90 stk.
# Ingredienser
til Finskbrød:
250 g smør
350 g hvedemel (ca.
6 dl)
125 g sukker (ca.
1,5 dl)
Endvidere:
1 stort æg til
pensling
40-50 g mandler (ca.
1 dl)
et par spsk tesukker
(perlesukker)
*
Sådan laves Finskbrød:
1. Kom smør og
hvedemel i en skål og hak smørret i med en kniv.
Smuldr smør og mel
sammen, tilsæt sukkeret og ælt dejen hurtigt sammen.
Stil den eventuelt
koldt ½ time.
2. Skold og smut
mandlerne og hak dem fint eller groft efter behag.
Bland dem med
tesukkeret i en skål.
3. Tril dejen i
fingertykke stænger og skær disse på skrå i ca 4 cm lange stykker.
Eller rul dejen til
en ca 1 cm tyk plade på et melet bord.
4. Pensl kagerne
eller dejpladen med sammenpisket æg og drys med sukker-mandelblandingen.
En
dejplade skal herefter skæres i ca 2 x 4 cm lange, evt. skrå stykker.
5. Anbring kagerne
på en letmelet plade og bag dem på ovnens midterrille ved 200 °C i ca 8 min.
De skal være svagt
lysgyldne.
Lad dem svale på
rist.
Tips: Kagerne kan opbevares i en dåse med
tætsluttende låg.
De må ikke kommes i
dåsen, før de er helt kolde, ellers bliver de bløde.
Af samme grund bør
man heller ikke fore en dåse med pergamentpapir.
Kan fryses.
Holdbarhed: ca 3 måneder. Det samme gælder dejen.
INFO: Finskbrød begyndte at dukke op i danske kogebøger
omkring år 1900 og påstås at være en dansk opfindelse. I Sverige hedder de
finska pinnar og påstås at være en svensk opfindelse. I virkeligheden er det
nok bare navnet, der er en opfindelse, for ærligt talt er det et ret enkelt
koncept.
Se flere
opskrifter med Småkager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------