
 
Hel fisk i ovn - Mange
fisk fx torsk og makrel kan med fordel tilberedes i ovnen, enten stegt eller
»kogt« under folie eller i stegepose. 
Til 4 personer.
Tilberedningstid: 15 min. Stegetid: 20 min. Ikke fryseegnet. 
 
# Ingredienser
1¼ kg torsk eller
makrel 
2 tsk salt 
2 porrer 
1 dl hakkede
krydderurter, fx persille, dild, purløg 
50 g smør eller
margarine 
 
* Tilberedning
1. Rens og skyl
fisken. Drys den med salt. 
Rens og snit
porrerne fint. 
Kom dem i fisken
sammen med halvdelen af krydderurterne. 
2. Læg fisken i et
smurt, ovnfast fad. 
Dæk med folie. 
Sæt fadet i ovnen
ved 200 °C i 15 min. 
 
3. Tag folien af,
drys resten af krydderurterne på og fordel smørklatter over. 
Lad fisken få endnu
5 min. 
 
Tips:
Middage hvor
hovedretten er fisk kræver tilberedning i sidste øjeblik, for fisk bør ikke
opvarmes, den skal steges eller koges umiddelbart før serveringen, ellers går
den gode smag tabt. Men sauce og andet tilbehør kan som regel forberedes i god tid.