En variant af den klassiske italienske suppe, i hvilken der
er tilsat kammuslinger, rejer og piskefløde. Pestoen bliver rørt i til sidst,
og overskydende kan anvendes i en portion kogt pasta, så man får en nærende
hverdagsmiddag.
Forberedelsestid 1 time 15 min. Koge/stegetid 15 min. Til 4
personer
# Ingredienser
4 friske kammuslinger
12 tigerrejer, med skal
1 liter fiskebouillon
2½ spsk olie
1 lille løg, fint hakket
1 lille gulerod, i små tern
½ kålrabi, i små tern
1 lille majroe, i små tern
1 kartoffel, i små tern
¼ knoldselleri, i små tern
50 g små pastaformer, fx ditalini
25 g grønne bønner, skåret i 5 mm lange stykker
1 lille courgette, i små tern
3 spsk piskefløde
50 g kogte flageoletbønner (eller fra dåse)
nogle kviste frisk kørvel, til pynt
PESTO
55 g hvidløg
55 g pinjekerner, ristede
35 g revet parmesan
30 g friske basilikumblade
45 g friske persilleblade
2 dl olie
* Tilberedning
1. Gør kammuslingerne i stand, se nedenfor.
Læg dem fladt på et skærebræt og skær hver af dem i 3
skiver; lad den orange koral være hel.
Rejerne pilles og renses. Tildækkes og
lægges i køleskab.
2. Pesto: Kom alle ingredienser i blender eller foodprocessor
og blend det til en glat, tyk pasta.
Hældes i et rent glas med skruelåg og dæk overfladen med et
lag olie, så det ikke ilter.
3. Hæld bouillon i en lille gryde og bring den i kog.
Olien varmes i en stor gryde, tilsæt løg, gulerod og
kålrabi, læg låg på og
svits for svag varme i 2 min, eller til grønsagerne er
bløde.
Tilsæt majroe og kartoffel, hæld den kogende bouillon over;
det krydres let med salt og
bringes i kog. Tilsæt selleri og pasta, og lad det koge 5 min,
eller til grønsagerne netop er møre.
Tilsæt bønner og courgette og kog yderligere 2 min.
4. Tag gryden fra varmen og rør fløden og flageoletbønnerne
i suppen.
Tilsæt 3 spsk pesto, kammuslinger og rejer og rør forsigtigt
rundt.
Smag til med salt og sort peber, og sæt gryden over igen og
bring den op på kogepunktet
(den skal ikke koge
videre, idet kammuslinger og rejer da vil blive seje).
Pyntes med kørvel.
Kokketips:
Resten af pestoen kan opbevares i køleskab i op til 1 uge eller
i en tætsluttende boks i fryser.
Vend den i pasta, brug den som salatdressing eller hæld den
over kogte muslinger i
halve skaller og sæt dem under grillen, til pestoen
bobler.
Rensning af kammuslinger: Muslingerne løsnes ved at lade en
kniv
glide ind under den hvide muskel og den orangefarvede koral.
Muslingerne skylles for at fierne eventuelt sand, derefter
trækkes den lille, blanke og seje muskel og den sorte streng
af,
således at den orangefarvede koral bevares intakt.
Se alle de bedste opskrifter på Fisk eller Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.