
 
Hverdagsfisk i gryde
- makrel, sej og sild er velsmagende fiskesorter, som egner sig godt til
fiskegryder.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 1 time. Fryseegnet. 
 
# Ingredienser
1 kg sej 
1 tsk salt 
1 stort løg 
1 gulerod 
1 laurbærblad 
½ bdt persille 
2 tsk eddike 
salt og peber 
10 skalotteløg 
1 stor grøn
peberfrugt 
2 spsk smør/margarine 
1 spsk hvedemel 
2 spsk tomatpuré 
1 lille kvist timian
4 modne tomater 
 
* Fremgangsmåde
1. Fileter fisken
(eller lad fiskehandleren gøre det. Husk at få hoved og ben med hjem!) 
Drys fileterne med
salt og lad dem trække i 5 min. 
 
2. Kog en bouillon
på hoved og ben i 5 dl vand, tilsat et pillet løg i kvarte, den skrabede
gulerod, 1 kvist persille, laurbærbladet, samt eddike og salt. 
Lad det koge i 30
min. under låg. Si lagen. 
 
3. Hvis du ikke har
tid til at koge bouillon, kan den laves af terning. 
4. Pil
skalotteløgene og rens peberfrugten. 
Skær det i
henholdsvis skiver og tynde strimler. 
 
5. Kom smørret i en
stor gryde og svits løg og peberfrugt, til løgene er klare. 
Drys melet over og
tilsæt tomatpuré samt fiskebouillonen. 
Lad det koge i 10 min. 
 
6. Skær fileterne i
tykke strimler eller i store terninger, der lægges i gryden sammen med kvarte
tomater. 
Læg låg på og lad
fisken mørne, til den er hvid og fast i kødet. 
 
7. Smag retten til
med timian. 
Frisk grovbrød
serveres til. 
 
Kogebog.dk har flere dejlige
fiskeretter se selv her