Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 30 min. Bagetid: ca 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. (4 personer)
# Ingredienser
til Fiskesoufflé:
400 g fiskekød (fx
torsk, rødspætte, sej)
75 g pillede rejer
(evt. frosne, optøede)
salt
Soufflédej:
30 g smør (2 spsk)
30 g hvedemel (ca. 3
spsk)
2,5 dl mælk
3 æg
1 spsk citronsaft
1 knsp. cayennepeber
salt og hvid peber
smør til formen
Souffléform: ca 1 l.
*
Sådan laves Fiskesoufflé:
1. Kog fisken for
meget svag varme i letsaltet vand, 4-8 min efter art.
Fladfisk kortest tid.
Tag fisken op og lad den blive kold.
Soufflédej:
2. Smelt smørret i
en tykbundet gryde, tilsæt melet, rør det glat og spæd med mælken. Saucen skal
være jævn, tyk og glat.
Lad den koge et par min.
og tag den fra varmen.
3. Skil blommer fra
hvider og rør blommerne enkeltvis i saucen.
4. Tilsæt citronsaft,
cayennepeber, salt og hvid peber og kom derpå det småtplukkede fiskekød og
rejerne i saucen.
5. Pisk hviderne
stive og vend dem forsigtigt i.
Hæld soufflédejen i
en smørsmurt form med lige sider, den må kun være ¾ fuld.
6. Bag souffléen i
en 200 °C varm ovn på nederste rille i ca 30 min og server den øjeblikkeligt.
Server med rørt
eller smeltet smør eventuelt tilsat finthakket persille.
Tips: Det er en gylden regel, at gæsterne venter
på souffléen, aldrig omvendt.
En rigtig - dvs. let
- soufflé synker en smule sammen, når den tages ud af ovnen.
Se flere
opskrifter med Fisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------