Forret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4
personer.
# Ingredienser
til Fjerkræconsommé:
1½ kg fjerkræ
(skrog, ureelt kød m.m.) eller 1 stor suppehøne
2½ liter vand
2 løg
2 gulerødder
3 porrer
1 skive selleri (100
g)
8-10 hele, hvide
peberkorn
1 laurbærblad
salt og peber
*
Sådan laves Fjerkræconsommé:
1. Del fjerkræet i
mindre stykker, hug ryggen over et par gange og anbring det hele i en ret stor
gryde.
2. Hæld vandet ved,
det skal dække, og kog langsomt op.
Fjern skummet, dæmp
varmen, læg låg på og lad suppen koge en halv time.
Gør imens
grønsagerne i stand og del dem groft.
3. Kom grønsagerne i
gryden og tilsæt salt og peberkorn.
Vær varsom med salt,
fordi saltsmagen koncentreres, når suppen koges ind til consommé.
Kog suppen for svag
varme under låg en time.
4. Si suppen gennem
et fint (etamine)-klæde eller gennem en sigte foret med pladevat.
Det giver ikke
afsmag, noget man kan risikere med et maskinvasket stykke.
5. Lad suppen koge
ind for ret god varme uden låg, til der er ca 1½ liter tilbage.
Smag endeligt til
med salt.
Tips: En skive kalveskank (som til Osso buco) kan
koges med fjerkrækødet. Det giver kraft og smag uden at stjæle consomméens
egensmag af fjerkræ.
Kan fryses.
Holdbarhed: ca 3 måneder.
INFO: Consommé, klaret suppe kogt på kød, fjerkræ eller
fisk. Anvendes som suppe med forskelligt fyld eller som grundlag for saucer. Ordet
kommer af fransk, perf.part. af consommer 'fuldende, fortære'.
Se i øvrigt Consommé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO
ooo -----------