 
 
   
Dessert. Arbejdstid: ca 20 min. Afkøling: mindst 1 time. Let at lave. Mellem pris. (4 personer) 
 
# Ingredienser
til Fløderand:
5 dl piskefløde 
3 blade husblas 
½ stang vanilje 
1 spsk sukker 
1 lille randform 
*
Sådan laves Fløderand:
1. Udblød husblassen
i koldt vand i 5 min., tag den op med det vand, der hænger ved og smelt den i
vandbad. 
 
2. Flæk
vaniljestangen og skrab kornene ud. 
 
3. Pisk fløden, til
den lige netop begynder at stivne. 
Vend forsigtigt
vaniljekorn og sukker i. 
 
4. Rør den smeltede,
lunkne husblas i flødemassen, kom den i en lille randform og stil den i
køleskabet i mindst 1 time, eller til den er helt stiv. 
 
5. Løsn, ved
servering, forsigtigt fløderanden med en kniv og vend den ud på et fad. 
 
Tips: Server randen med friske eller henkogte
frugter. Eller med karamel- eller kirsebærsauce. 
Friske purérede
hindbær, smagt til med sukker, er også velegnet tilbehør. 
 
Fløderand Surprise: 
Tilsmag flødemassen
med et par spiseskefulde likør, før husblassen røres i. 
Fyld den færdige
rand med frisk frugtsalat marineret i den samme likør. 
 
Se flere
opskrifter med Fløderand
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO
ooo -----------