 
 
   
  Salat med frisk stenbiderrogn, der er i sæson fra februar
til april, og det er ikke for ingenting, at den lækre rogn fra stenbideren
kaldes 'dansk kaviar' – det er lækkeri
 
# Ingredienser
250 g frisk stenbiderrogn 
½ tsk fint salt 
Salat: 
50 g feldsalat 
150 g røget hellefisk i tynde skiver 
1 rødløg i tynde både (ca. 50 g) 
1½ dl cremefraiche 
 
Tilbehør: Ristet hjertebrød. 
 
* Tilberedning
Start med at fjerne de grove hinder fra rognen. 
Kom den i en skål og hæld koldt vand ved til den er dækket. 
Pisk forsigtigt i rognen med et pæreformet piskeris så
hinderne hænger i riset. 
Fjern hinderne fra piskeriset og gentag piskningen, 1-2
gange, 
til der ikke er flere hinder. 
Lad rognen dryppe godt af i en sigte. 
Kom den i en skål og rør den forsigtigt op med salt. 
Lad den trække tildækket i køleskabet i ca. 2 timer. 
Smag evt. rognen til med salt. 
 
Salat: Fjern forsigtigt roden fra feldsalaten så bladene
forbliver samlede. 
Skyl salaten godt. 
Anret hellefisken på portionstallerkener sammen med salat,
rødløg og stenbiderrogn. 
Server cremefraiche i en skål ved siden af.
 
Se alle de bedste opskrifter med stenbiderrogn
eller salater
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.