 
 
   
Server kartoffelgratinen til lammesteg, oksesteg, stegt
kylling eller som selvstændig ret med grøn salat til. Let og lækkert, værd at
prøve 
(4 pers.) 
 
# Ingredienser
1 kg kartofler
1-1½ tsk groft salt
friskkværnet peber
½ tsk revet muskatnød
2 hakkede skalotteløg
1 fed knust hvidløg
150 g revet Emmentaler
¼ liter piskefløde
 
* Tilberedning
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. 
Læg dem lagvis med krydderier, løg og halvdelen af osten i 
et fladt, smurt ovnfast fad. 
Hæld fløde over kartoflerne og drys resten af osten over. 
Sæt fadet i ovnen bag gratinen til kartoflerne er møre. 
Bagetid ca. 1¼ time ved 180 °C. 
 
Tips: I stedet for Emmentaler kan anvendes Danbo
eller 50 g Grana sammen med 50 g Danbo. 
 
INFO: Gratin dauphinois er en fransk ret af skivede
kartofler bagt i mælk eller fløde, ved hjælp af gratinteknikken, fra
Dauphiné-regionen i det sydøstlige Frankrig. Der findes mange varianter af
rettens navn, blandt andet pommes de terre dauphinoise, kartofler à la
dauphinoise og gratin de pommes à la dauphinoise.
 
Se alle de bedste opskrifter med Kartoffelgratin
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.